Publikationer

Hvor lang tid går der før frosne roer ikke længere er leveringsegnede og hvor meget frost kan en roe, der står i jorden egentlig tåle? Det og mange flere aspekter af frosthåndtering diskuteres mere detaljeret i denne artikel.
I løbet af de sidste to kampagner har vi nu oplevet frostperioder, som har forårsaget betydelig skade på roerne. I år drejer det sig både om roer, der blev frostskadet i jorden, men også beskadiget roemateriale i kulerne. I denne artikel vil vi grave dybere ned i de faktorer, der har betydning for, hvor store skaderne bliver, og hvordan vi kan undgå dem i fremtiden

NBR har i samarbejde med blandt andet Sveriges Landbrugsuniversitet igangsat diverse aktiviteter for at kvantificere og afdække mulighederne for at reducere sukkerroedyrkningens klimaeffekt. Med denne artikel gives en indledende oversigt over relevante klimaeffekter med et første forsigtigt bud på effekten af diverse virkemidler.

Snart spirer nye planter frem i sukkerroemarkerne igen, og det giver anledning til at opfriske aktuelle bekæmpelsestærskler for de insekter, der ved større forekomster og i visse vækststadier, kan være skadevoldende på planterne.
Regelmæssige gåture i roemarken med opmærksomhed på insekter samt et kik til den aktuelle monitering/varsling, kan give et godt overblik over den igangværende situation.

På trods af, at det i skrivende stund regner, og markerne er alt for våde til at man kan køre i dem her i slutningen af februar, så er der ikke længe til at vi skal have styr på strategierne for ukrudtsbekæmpelsen til kommende sæson. Vi vil i det følgende præsentere nogle resultater fra sidste års forsøg med ukrudtsstrategier – og forsøge at komme med nogle enkle konklusioner.

Det er med stor glæde, at vi byder Louise Holmquist velkommen til NBR. Louise begyndte i starten af december og har base i Borgeby, men vil være aktiv i udviklingen af roedyrkning i både Danmark og Sverige.

Svampebejdsning med Tachigaren og Rampart er undersøgt i fire forsøg. Angrebene har været moderate – således er i gennemsnit 10 pct. af planterne i ubehandlet angrebet med rodbrand i den første registrering og 4 pct. af planterne i den anden registrering. Det moderate angreb har givet anledning til lave plantetal. Der er observeret generelle merudbytter for bejdsning med Tachigaren mod rodbrand på mellem 3 pct. og 6 pct. højere relativt sukkerudbytte for de bejdsede led, hvilket svarer til 563 til 707 kg. sukker pr. hektar. Flere års forsøgsresultater viser at bejdsning med Tachigaren medfører bekæmpelse af rodbrand og højere endelige plantetal. Der er opnået varierende merudbytte med tendens til 2-3 pct. højere relativt sukkerudbytte i gennemsnit over de sidste 11 år. Leddene med frø behandlet med blandingen af Tachigaren og Rampart tyder på, at der ikke har været nogen effekt af penthiopyrad mod de sygdomme, der er til stede i forsøgene. Dette er som forventet, da forsøgslokaliteterne er blevet aktivt udvalgt til ikke at indeholde sygdomme som phoma eller rhizoctonia – og derfor forventedes det ikke at have udbytte af at bruge Rampart i disse forsøgsområder.

I et forsøg er bekæmpelse af bedebladlus undersøgt med syv forskellige insekticider og tre alternative midler. Seks dage efter behandling kan der observeres høj effekt på over 95 pct. af Pirimor 500 WG, Teppeki, Movento SC 100 samt Carnadine. Lavere effekt på mellem 78-84 pct. observeres med midlerne Lamdex, Mavrik og Fibro. Laveste effekt på under 40 pct. ses af behandlinger med Azatin EC + Wetcit samt Siltac SF.
Blandt de afprøvede midler er Pirimor 500 WG og Teppeki godkendte i sukkerroer, Movento SC 100 er godkendt til mindre anvendelse. Lamdex er også godkendt mod bladlus, men kun frem til seks-bladstadiet.

Angreb af trips er behandlet med Lamdex i et stribe- og et parcelforsøg i 2023. I stribeforsøget har behandling med 0,2 kg Lamdex pr. ha på planternes første sæt løvblade med ca. 30 pct. skadede planter reduceret angrebet to uger efter, men der er ikke opnået merudbytte for behandlingen ved optagning.

I parcelforsøget er der behandlet med 0,2 kg Lamdex pr. ha tildelt på kimblad- og/eller to-bladstadiet på planter med skade af trips på henholdsvis ca. 3 og 40 pct. Behandlingerne viser tendens til at reducere angrebet. Ved optagning indikeres et merudbytte på mellem 3 og 4 pct. for behandling, men uden sikker forskel til ubehandlet. Der blev i forsøget også behandlet med det ikke-godkendte insekticid Mavrik (0,2 l pr. ha), som viste tilsvarende resultat.

I gennemsnit af fem og tre års forsøg ses tripsangreb at blive reduceret ved behandlinger med en eller to sprøjtninger med Lamdex eller Mavrik, og der måles merudbytte på mellem 0 og 2 pct. uden sikker forskel til ubehandlet.

Tildeling af 25% af N-mængden som bladgødskning gav tilsvarende udbytter og kvalitet som placering af al N-gødning ved såning, mens øgning af bladgødnings-N til 50% indikerede udbyttetab. Forsøgsserien fortsætter i 2024.

I tre forsøg 2023 med angreb af hovedsagelig bederust er forskellige strategier til bekæmpelse af bladsvampe undersøgt.
Højeste udbytte og nettoindtægt ses i årets forsøg med tankblandinger. Blandt tankblandinger indikeres blanding mellem 0,3 liter Comet Pro og 0,55 liter Propulse SE 250 pr. ha at være stærkere end blanding mellem 0,5 liter Amistar Gold og 0,55 liter Propulse pr. ha. Resultaterne indikerer, at i tankblandingen kan dosis af den ene blandingspartner reduceres afhængigt af aktuelt smittetryk og sortsmodtagelighed. Blandt de rene midler indikeres Comet Pro at være stærkere end Amistar Gold og Propulse. Tilsætning af Thiopron til Propulse har indikeret en svag udbyttestigning.
Bekæmpelse af bladsvampe har i gennemsnit over flere års forsøg vist at medføre udbytteforøgelse på 2,0 tons sukker pr. ha svarende til 13 pct. merudbytte og 2.900 kr. pr. ha i nettoindtægt.

I et enkelt forsøg med rust som den fremtrædende bladsvamp, er bladsvampestrategier med en, to eller tre behandlinger med enten soloprodukter eller tankblanding undersøgt ved to optagningstider. Ved begge optagningstider, 26. oktober og 22. november, ses højeste merudbytte og nettoindtægt med to svampebehandlinger, og resultaterne indikerer at tankblanding (0,3 liter Comet pro + 0,55 liter Propulse) giver lidt højere merudbytte og nettoindtægt end behandling med soloprodukterne 0,55 liter Propulse efterfulgt af 0,3 liter Comet Pro pr. ha. Flere forsøg med forskellige optagningstider samt svampestrategier med reducerede doseringer bør udføres for at kunne drage en mere sikker konklusion.

Bederust har igen i 2023 været den dominerende bladsvamp. De første symptomer blev observeret første uge i august, og bladsvampen udviklede sig relativt langsomt i første halvdel af august for derefter at øges i udvikling frem til optagning. Lokalt og relativt sent er der set angreb af bedemeldug. Forekomst af Cercospora er set i de fleste marker og gennemsnitligt på et relativt lavt niveau, men i nogle marker mere udbredt i september og oktober. Første varsling for bekæmpelse er udsendt i uge 31 (31. juli – 6. august).

Konklusioner (på basis af 1., 2. og 3. forsøgsår / forsøgsserie afsluttet)
• Udbytteniveau i hovedafgrøder (byg, havre, hestebønner, sukkerroer) var på samme niveau i tre og seks meter striber (ingen signifikante forskelle i gennemsnit for tre års dyrkning).

• Samlet set har der i de tre forsøgsår været begrænsede skader fra sygdom og skadedyr og overvejende uafhængigt af stribebredderne på tre og seks meter.

• Markante skader fra stankelsbenslarver samt insektgnav i hestebønner og sukkerroer indikerer, at visse skadedyr kan opformeres i et stribebaseret dyrkningssystem, hvor der hvert år dyrkes de samme afgrøder. Tre års undersøgelser er dog for kort tid til at konkludere, om der på sigt vil opstå mere hensigtsmæssige balancer mellem skadelige og nyttige organismer.

• Udvikling af bladsvampe i sukkerroer var væsentligt reduceret i forhold til forekomst af bladsvampe generelt i roedyrkningsområdet samt økologiske sortsforsøg. Forsøgsdesignet er dog ikke velegnet til at konkludere, hvorvidt dette alene kan tillægges stribevis dyrkning.

• Efter diverse udfordringer i 2021 har robotbaseret dyrkning generelt forløbet uden problemer i 2022 og 2023. Konsekvent anvendelse af robot med samme vægt og sporvidde har dog ført til markant sammenpakket jord i de fastliggende kørespor.

• Der henvises i øvrigt til kommende afrapportering fra øvrige projektpartnere vedrørende forekomst af nyttedyr m.m. (https://icrofs.dk/en/research/danish-research/organic-rdd-6/stripcrop)

I to forsøg er det undersøgt, om det kan være en fordel at båndsprøjte mod bladsvampe fremfor almindelig bredsprøjtning. En række dyser er undersøgt og sammenlignet med relevante referencedyser. I begge forsøg var bederust den dominerende bladsvamp, og de fundne forskelle mellem behandlinger har været meget små. Der blev kun fundet meldug i det ene af de to forsøg. Resultaterne viser tendens til, at det er led 5 med rækkesprøjtning, fin dyse og lav vandmængde som gav bedst svampeeffekt overfor meldug i forhold til de øvrige led. Når man ser på udbytte, så var der ingen signifikante forskelle mellem behandlingerne, men det var igen led 5 med rækkesprøjtning, fin dyse og lav vandmængde som gav højest merudbytte for svampesprøjtning. Generelt må konklusionen være, at dyssevalget ikke er afgørende for effekten mod svampesygdomme – og dermed er timing og valg af middel og doseringer det vigtigste for en god effekt af svampesprøjtningerne.

På 24 lokaliteter er der i oktober udtaget jordprøver og opgravet roer med formålet at undersøge udbredelsen af jordbårne svampe samt fritlevende nematoder.

Der er i 18 af prøverne fundet middel eller høj risiko for angreb af rodbrand forårsaget af Aphanomyses og/eller Pythium. Dette tyder på, at rodbrandsvampene er forholdsvist vidt udbredt i dyrkningsområdet. Rodbrand kan give op til 10 pct. udbyttetab (fundet i tidligere forsøg hos NBR). Problemet med rodbrand kan i dag stort set løses med effektiv bejdsning af roefrøene med fungicid.

Der er i jordprøverne fundet seks forskellige arter af fritlevende nematoder, hvoriblandt de oftest forekommende er rodsårsnematoder (Pratylenchus neglectus, P. thorni), stubrodnematoder (Trichodoorous spp., Paratrichodorus spp.).

Undersøgelsen fortsættes i 2024 med et lignende antal prøver.

• Forsøg udførtes i 2023 i et opdateret design for tillige at kunne vurdere praktiske aspekter ved at anvende byg som følgeplanter til roer.
• Resultaterne viste at byg kan etableres ved hjælp af bredspredning i forbindelse med såbedstilberedning og bør fjernes med et græsmiddel senest 6-8 uger efter bredspredning for at undgå udbyttetab.
• Årets forsøg viser markant reduktion i tripsangreb i roer med byg på to lokaliteter, mens der ikke var trips af betydning på de to andre lokaliteter.
• Forsøg udført i regi af COBRI (samarbejde mellem NBR, IfZ, IRS og IRBAB) har vist at byg kan reducere omfanget af bladlus. En endelig konklusion på disse forsøg forventes medio 2024.

Ugentlig monitering af skadedyr og varsling for eventuelt bekæmpelsesbehov er i samarbejde med Nordic Sugar udført i 15 marker bejdset med Force 20 CS i perioden fra april til juli 2023. I nogle marker blev der observeret forekomst af trips og runkelroebiller men ikke over skadetærsklen. Bedebladlus kunne findes i hele dyrkningsområdet, og i flere marker var skadetærsklen overskredet. Ferskenbladlus blev ikke fundet i moniteringsruten i 2023.

Konklusion (baseret på et forsøg i henholdsvis 2022 og 2023)
• I de to gennemførte forsøg var der generelt ingen eller kun svag signifikant vekselvirkning mellem jordtype (ler og humus) og gødningsniveau på vækst og udbytte af sukkerroer. Der er dermed ikke grundlag for at graduere gødningsniveauet ud fra jordtype på basis af denne undersøgelse.
• Jordtype og gødningsniveau forklarer kun i nogen grad sukkerroernes vækst og udbytte. I 2023 var der dog en markant og signifikant negativ effekt af stigende lerindhold og faldende humusindhold på væksten af roer først i sæsonen.

Baseret på to års resultater opnået i dette projekt:
• Det er muligt at indsamle farvebilleder af sukkerroer med en markrobot i tilstrækkelig kvalitet til at et menneske kan genkende de gængse sygdomme rust, meldug og Cercospora-bladplet.
• Efter annotering af billederne er det muligt at træne et dybt neuralt netværk til at genkende sukkerroe, baggrund og sygdomme (rust og delvist meldug; Cercospora-bladplet var ikke tilgængeligt i testdata).
• Resultaterne fra 2023 viser tilsvarende 2022, at det er muligt at monitorere sygdomsudviklingen i sukkerroer over tid.

Året 2023 kendetegnes ved sen såning, tørre forhold i forsommeren, en del marker med ukrudtsproblemer og tidlig behandling mod sorte bedebladlus. Det tørre vejr i forsommeren har i en del marker givet store udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen. De ukrudtsmidler, der har udpræget jordvirkning, har ikke haft den ønskede effekt i den tørre jord. I år betød store sortsforskelle i bladdækning en tydelig forskel i mængden af ukrudt i marken. Sukkerroer er en af de afgrøder, der generelt har klaret tørkeperioden i maj og juni 2023 godt – og nedbøren i juli måned kom tids nok til, at det ikke vurderes at have stor betydning for roernes udbytte.

I forsøgene er afkastet fra markedssorterne i gennemsnit 16,4 ton sukker per hektar i årets fire konventionelle danske udbytteforsøg. Hvis årets fire svenske forsøg bliver inkluderet, giver det i gennemsnittet 16,3 ton sukker per hektar for markedssorterne. Totale forskelle i årets danske forsøg, for sorter som har været i afprøvning i to år eller mere, er fra +1.410,- til -3.430,- kr. pr. ha sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. I top i år er test-sorterne Selma KWS, Fabienna KWS, Blans, Aragon, Cascara KWS og Caprianna KWS: Ser vi på tre års resultater i begge lande (27 forsøg) finder vi Fabienna KWS, Selma KWS, Daphna, Blans og Egelev med de højeste sukkerudbytter.
Samlet set har sukkerroerne klaret sig godt og udbytteniveauet er på normalt niveau i år. Blandt sukkerroesorter er der stor forskel i opnået indtægt. Men frøprisen eller andre omkostninger er ikke fratrukket og med den nye markedsordning kan det give en tydeligere forskel mellem sorterne. Men alt i alt, når der skal vælges roesort, er et stabilt højt sukkerudbytte en af de vigtigste parametre. En markedssort skal levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold, og sorterne testes i mindst to år, før de kan blive markedsført. Det var et udfordrende forår for planteetablering og af totalt 25 sortsforsøg i begge lande blev 6 kasseret på grund af dårlig og uens fremspiring – og et på grund af påvirkning af virusgulsot.
I år er ti ALS-tolerante kandidatsorter afprøvede. Desuden er der afprøvet en kandidat som er tolerant mod virusgulsot-komplekset som spredes af ferskenbladlus. Virusgulsot er et reelt stort problem i vores sydlige nabolande og kan muligvis fremover blive et problem i Danmark.