Publikationer

Her på siden kan du finde rapporter og andet udgivet materiale. Rapporter fra 2009 og frem findes tilgængelige og læsbare her på vores web. Du kan også hente dem ned som PDF-filer. Rapporter fra 2008 og tidligere findes kun som PDF-filer. Rapporterne er skrevet på enten dansk eller svensk men indeholder alle et engelsk sammendrag. Du kan også finde alt NBR materiale som publiceres i tidsskrifterne SukkerroeNyt og Betodlaren.

Filter søgning

Type af publikation
Forsøgsår
Sprog
Emne
Dato

Sukkerudbytte i årets sortsforsøg er på et lavere niveau end normalt grundet kort vækstsæson i de tre af udbytteforsøgene blev omsået. Desuden var foråret køligt og tørt. Sommeren var solrig, varm og tør, men nedbør i august og gode tilvækstforhold i efteråret viser roernes potentiale. Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt sukkerudbytte en af de vigtigste parametre. En markedssort skal levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold. I år var afprøvningen for første gang koordineret og fælles med den svenske og totalt afprøvedes 95 sorter. En lokation (Vilhelmsdal) blev kasseret på grund af dårlig fremspiring. Normalt testes sorterne to år før de kan blive markedsført. Det tidligere system med observationssorter er ved at blive opløst idet frøfirmaerne kan sælge frø af godkendte sorter direkte til dyrkerne.
Årets udbytte i sortsforsøgene er for de dyrkede sorter i gennemsnit 15,1 ton sukker pr. ha, hvilket er 8 procent lavere end i 2021 (16,5 ton sukker pr. ha). Gennemsnit af sukkerindhold i forsøgene var i år 17,9 procent mod 18,1 procent sidste år. Sorternes forskelle i indtægt i årets forsøg for sorter som har været i prøvning mere end to år er fra +1.880 til -2.680 kr. pr. ha. sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter.
I top i år er Selma KWS, Daphna, testsorten Egelev, Fabienna KWS, testsorten Miracula KWS, Cascara KWS og Gabriela KWS. Ser vi på tre års resultater i begge lande (30 forsøg) giver Daphna igen bedste sukkerudbytte, men bliver straffet af lavere sukkerindhold så i økonomiberegningen overgår Cascara KWS og Fabienna KWS’ tro tjener.
I år er ti ALS-tolerante kandidatsorter afprøvede. Desuden er der afprøvet en kandidat som er tolerant mod virusgulsot-komplekset som spredes af ferskenbladlus. Virusgulsot er et reelt stort problem i vores sydlige nabolande og kan muligvis fremover blive et problem i Danmark.
I årets forsøg er sorternes opnåede indtægt beregnet ud fra den aftalte pris for 2023 (etårig aftale) inklusive et fradrag for fast topskive som tre procent rodvægt.

101,103,109,114,948-2022, Desirée Börjesdotter, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

I en sukkerroemark med angreb af stængelnematoder er seks sorter undersøgt for deres tolerance overfor skadegøreren. Bedømmelse af procent rodråd på tværsnit af øverste del af roelegemet viser, at Celesta KWS og Lomosa udviser den mindste andel rodråd på 37 og 39 pct. råd som et tegn på den bedste tolerance blandt de undersøgte sorter. Derefter følger Nakskov med 47 pct. råd. I midterfeltet af angreb ligger sorterne Cascara KWS og Twix. Mest angreb er set i Daphna med 86 pct. rodråd. Plantetallet optalt i de angrebne områder viser, at Lomosa har det største planteantal og Daphna det mindste planteantal.

457-2022, Anne Lisbet Hansen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

I tre forsøg undersøges strategier til bekæmpelse af ukrudt. Der har i år generelt været en meget god effekt af alle ukrudtsbehandlinger, hvilket gør forskellene mellem strategierne i årets forsøg relativt små. Sæsonen 2022 var kendetegnet ved en meget besværlig etablering. De tidligt såede marker blev ramt af kraftig regn i starten af april, der medførte et meget kompakt såbed og deraf følgende dårlig fremspiring.
Der er udført forskellige strategier med og uden Clomazon (Centium) – de fytotoksiske skader fra clomazonbehandlingerne har igen i år været tydelige – og det har resulteret i begrænsede udbyttetab i de parceller der har fået to gange clomazon efter fremspiring.
Igen i år er Betanals holdbarhed efter opblanding blevet afprøvet. Der er ikke fundet signifikante forskelle i effekt eller udbytte efter at Betanal har stået opblandet i 24 timer.
I årets forsøg har været et enkelt led uden Safari – der har ikke været signifikant forskel på led med og uden Safari, hvilket formentligt skyldes at grundstrategien alene har været meget effektiv mod de væsentlige ukrudtsarter i forsøgsarealet (der har ikke været udfordringer med f.eks. hundepersille el. lign., som Safari er specielt effektiv imod).
I led 15 er en biostimulant afprøvet mht. om den kan hjælpe planterne imod fytotoksiske skader fra herbicidbehandlingerne. Der er i årets forsøg fundet signifikant lavere niveau af skader i det led, der har fået biostimulanten i sammenligning med et led, der har fået samme behandlingsstrategi, med uden biostimulant. Der har i et enkelt af forsøgene tillige været en udbytte stigning, der lige akkurat er signifikant. Der er dog kun foretaget ét års forsøg, med en del variation, så det er for tidligt at konkludere noget endeligt mht. biostimulantens effekt.

505-2022, Mikkel Nilars, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

Ukrudtsbehandlinger er udført med forskellige dyser, for at finde frem den optimale metode til ukrudtsbekæmpelse i bånd over sukkerroerækkerne. Ukrudtsbekæmpelsen mellem rækkerne er udført med to gange radrensning. Behandlingerne er udført med en halv dosis af NBRs standard strategi for ukrudtsbekæmpelse. På grund af den generelt gode effekt af ukrudtsbehandlinger i 2022 har der ikke generelt været signifikant forskel mellem de forskellige dyser til rækkesprøjtnings effekt på resultatet af sprøjtningerne. I ét af de tre forsøg har der været signifikant bedre effekt i rækkerne af rækkesprøjtningerne sammenlignet med de bredsprøjtede led. Der er generelt opnået ringere effekt der, hvor der er anvendt dyser med grove dråber sammenlignet med fine dråber.

507-2022, Mikkel Nilars, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

Herbicidstrategier til bekæmpelse af spildraps er undersøgt i to forsøg. De led, der i årets forsøg er behandlet med Centium (før fremspiring, efter fremspiring eller både før og efter fremspiring) har haft en bedre effekt mod spildraps end standardleddet uden Centium. I ét led har der ikke været anvendt Safari, hvilket har medført en lavere effekt mod spildrapsen. Der har i årets forsøg været et højt niveau af fytotoksiske skader på roerne som følge af Centium. Det ser dog ikke ud til at have påvirket udbyttet væsentligt (hvilket stemmer fint overens med resultatet i andre forsøg fra i år såvel som fra tidligere år).

506-2022, Mikkel Nilars, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

Bederust har været den dominerende svampesygdom i 2022 og angreb af meldug er kommet senere end normalt. Cercospora har forekommet i de fleste marker, men på et lavt niveau. Der har været svage angreb af Ramularia i nogle marker. Der blev i varslingstjenesten varslet for første svampebehandling i uge 30 (25.-29. juli) og for anden behandling i uge 33 (15.-19. august).

407-2022, Anne Lisbet Hansen
Hent rapport som PDF Læs mere

Projektets formål
Med fortsat øget fokus på IPM-principper er formålet med projektet at fortsætte undersøgelserne til belys-ning af forekomst og bekæmpelsesmuligheder af bladsvampe i konventionel og økologisk sukkerroedyrk-ning. Resultaterne leveres direkte som anbefalinger til rådgivere og dyrkerne. Der er følgende delformål i projektet:
1) At opnå aktuel information om forekomst og udbredelse af bladsvampe til dyrkere og rådgivere i dyrk-ningsområdet i sæson 2022 ved hjælp af monitering og varsling.
2) At finde de mest effektive bekæmpelsesmuligheder med anvendte og nye fungicider som alternativer til det udgået middel Opera, samt herunder at undersøge effekt af reducerede doseringer og varieret behand-lingsfrekvens.
3) At undersøge om reducerede doseringer kan effektiviseres gennem anvendelse af ny sprøjteteknik gen-nem valg af dysetype, – størrelse, -spredevinkel samt vandmængde.
4) At undersøge hvordan størrelsen af afgrødens biomasse påvirker behov for bekæmpelse af bladsvampe med det formål at kunne graduere fungicidforbrug ud fra NDVI-målinger.
5) At skabe bæredygtige muligheder for bladsvampebekæmpelse i økologisk sukkerroedyrkning ved at undersøge effekt af potentielle biologiske midler

Projektets formål
Projektets overordnede mål er at begrænse antallet af marksprøjtninger med insekticider til et behovsbe-stemt minimum, der udføres rettidigt med mindst mulig dosering. Selvom bejdsning med neonicotinoider ikke længere er tilladt er målet, at yderligere omkostninger og miljøbelastning i dyrkning af sukkerroer hol-des på et minimum samtidigt med at høje sukkerudbytter opretholdes

Delmål i projektet er fortsat fra 2021 at skabe mere viden om forekomst af skadedyr i forhold til for eksem-pel klima samt til mere nøjagtig bestemte bekæmpelsestærskler overfor dels jordbårne skadedyr og senere forekommende skadedyr så som bedeblad- og ferskenbladlus med deraf risiko for spredning af virusgul-sot.

Antal skadedyr eller skader efter skadedyr opgøres i tidsintervaller før og efter forskellig timing af godkend-te og nye insekticider. Effekt på udbytte måles og økonomi beregnes efter databehandling i december 2022. Resultater formidles til rådgivere og dyrkere.

Projektets formål
Formålet med projektet er forsat at udvikle og optimere ukrudtsbekæmpelsen i sukkerroer – under hensyn-tagen til nye begrænsninger og muligheder i herbicidregistreringer og teknik.

1) Afprøvning af kombinationer, doseringer og timing af kemisk ukrudtsbekæmpelse under hensyntagen til nye begrænsninger og muligheder i herbicidregistreringer.
2) Undersøgelse af muligheder for båndsprøjtning mellem rækker og i rækker i kombination med mekanisk bekæmpelse.

Projektets formål
1. At skabe et overblik over de dyrkningsmetoder, sædskifter, efterafgrøder og muligt sortsvalg, som er bedst egnede i forhold til omsætning af biomasse og en optimeret klimaprofil. samt beskrive de massebalancer og klimaeffekter som vil være gældende ved forskellige kombinationer.
Det opnås ved at gennemføre et litteraturstudium om emnet.
2. At identificere typesorter, dyrkningsmetoder, samt efterafgrøder som er optimale i forhold til at om-sætte biomasse og opnå en gunstig klimaprofil. Samt kvantificere mængder af disse.
Det opnås ved at gennemføre markforsøg med typesorter, forskellige dyrkningsmetoder og efteraf-grøder samt gødningsstrategier i 2021 og i 2022. Herunder tilbageførsel af afgasset biomasse. Samt gennemføre forsøg med forskellige ensileringsmetoder af roetop og halm til biogas.
3. At kortlægge typiske landbrugsejendommes klimaprofil, herunder CO2-balancer, lattergasberegninger og kulstoflagring, for at belyse den aktuelle status for ejendomme med sukkerroer i sædskiftet, og derved at skabe et ”benchmark” i forhold til en fremtidig udvikling.
Det opnås ved gennemføre en klimaberegning på 10 udvalgte ejendomme med et nyt værktøj udvik-let ved SEGES.
4. At sikre projektets resultater formidles til dyrkere og andre interessenter.
Det opnås ved at formidle effektivt via hjemmesider, fagpressen, landmandsmøder samt en afslut-tende landsdækkende workshop.
5. At sammenfatte projektets resultater, så det kan medvirke til at skabe et fundament for en fremtidig klimaoptimeret og bæredygtig sukkerroeproduktion.
Det opnås ved at evaluere projektet og benytte resultaterne til at pege på de områder som er man-gelfuldt belyst for at optimere produktionen.

Svampebejdsning med Tachigaren og Rampart er undersøgt i fire forsøg. Angrebene har været moderate –
således er i gennemsnit 5 pct. af planterne i ubehandlet angrebet med rodbrand i den første registrering og
3 pct. af planterne i den anden registrering. Det moderate angreb har givet anledning til lave plantetal. Der
har generelt i 2022 været udfordringer med fremspiringen, hvilket sammen med rodbrandangrebene har
medført stærkt varierende plantetal i forsøgene. Der er observeret generelle merudbytter for bejdsning med
Tachigaren mod rodbrand på mellem 2 pct. og 9 pct. højere relativt sukkerudbytte for de bejdsede led (det
har dog kun været signifikant ved den høje dosering, med 9 pct. merudbytte). Flere års forsøgsresultater
viser at bejdsning med Tachigaren medfører bekæmpelse af rodbrand og højere endelige plantetal. Der er
opnået varierende merudbytte med tendens til 2 pct. højere relativt sukkerudbytte i gennemsnit over de
sidste 10 år.

423-2022, Mikkel Nilars, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

I to separate forsøg er bekæmpelse af bedebladlus (kunstigt smittet) og ferskenbladlus (naturlig forekomst)
undersøgt med henholdsvis fire og fem insekticider. Pirimor 500 WG viser høj og hurtig effekt mod begge
typer af bladlus. Teppeki og Movento SC 100 antydes at virke lidt langsommere, men viser høj effekt 7-8
dage efter behandling. Fibro har i forsøgene vist høj effekt på bedebladlus, men lav effekt på ferskenbladlus.
Lamdex har vist manglende effekt på ferskenbladlus. Lamdex er ikke testet mod bedebladlus.

469, 472-2022, Anne Lisbet Hansen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

 En delt gødningsstrategi havde en positiv udbytteeffekt ved et lavt kvælstofniveau (50 kg N/ha), mens
effekten var negativ ved et normalt kvælstofniveau.
 Yderligere forsøg med forbedret timing og optimalt plantetal er nødvendige. Bladgødskning med
kvælstof har opnået fornyet relevans som følge af øget fokus på lattergas-emission samt udvikling af nye
gødningstyper og tildelingsteknologi (yngste forsøg er omkring 30 år gamle).

305-2022, Otto Nielsen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

I tre forsøg 2022 med angreb af rust og sent udviklet meldug er forskellige strategier mod bladsvampe
undersøgt. I gennemsnit af otte års forsøg har svampebekæmpelse resulteret i 13 pct. merudbytte og ca.
3.000 kr. pr. ha i nettoindtægt.
I årets forsøg og i gennemsnit af flere års forsøg har tankblandinger med Amistar Gold og Propulse SE 250
eller med Comet Pro og Propulse SE 250 vist effektiv bekæmpelse af bladsvampe og høje nettomerudbytter.
Sammenlignes de tre produkter Comet Pro, Amistar Gold og Propulse SE 250 viser årets forsøg, at Comet Pro
har resulteret i de højeste nettomerudbytter efterfulgt af Propulse SE 250 og Amistar Gold. Propulse SE 250
er ikke godkendt i sukkerroer, men fik en dispensation i 2022. Tilsætning af svovlgødningen Thiopron til
Amistar Gold forbedrer effekt mod meldug. Afprøvning af det ikke godkendte svampemiddel Forapro har
forbedret effekt mod bladsvampe og har øget nettomerudbyttet i forhold til Amistar Gold.

402-2022, Anne Lisbet Hansen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

I tre forsøg 2022 med angreb af rust og sent udviklet meldug er tre biostimulanter og et mikrobiologisk
produkt undersøgt for deres potentielle bidrag ved bladsvampebekæmpelse med fungiciderne Amistar Gold,
Forapro eller Propulse SE 250.
Biostimulanten FG003 viser lidt effekt på meldug, og biostimulanterne Charge og B03 samt det
mikrobiologiske middel Serenade ASO viser svag eller ingen effekt mod meldug. De testede produkter viser
svag eller ingen effekt mod rust. Udbyttemæssigt har behandling med B03 og Serenade ASO i blanding med
fungicider medført udbytte på relativt 115-118, som er på niveau med behandling med fungiciderne alene.
Charge har i blanding med en mindre fungicidindsats indikeret et udbytteniveau på 114 og omtrent på
niveau med en standard fungicidindsats på relativt 116. FG003 medfører som solobehandling 6 pct.
merudbytte. FG003 har i blanding med en lavere fungicidindsats medført relativt 111 og har ikke opnået
samme udbytte som en højere ren standard fungicidindsats, der har medført 116.

486-2022, Anne Lisbet Hansen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

I to økologiske sukkerroeforsøg er produkterne Kumulus S, 1901SC, Charge og Bion undersøgt for deres
effekt ved bladsvampebekæmpelse. Kun Kumulus S er godkendt i økologiske sukkerroer.
I gennemsnit af de to forsøg i 2022 er der ikke sikre forskelle i opnået udbytte mellem behandlingerne, men
der er tendens til 3-5 procent merudbytte ved behandling med 3 x 7 eller 4 x 3,5 kg Kumulus S samt 3 x 5
l/ha Charge. Merudbyttet kan ikke dog ikke betale for behandlingerne i årets forsøg. I gennemsnit af fire års
forsøg ses behandling med 4 x 3,5 kg/ha Kumulus S at medføre 4 procent merudbytte, som er rentabel, men
denne dosering er dog ikke godkendt.

411-2022, Anne Lisbet Hansen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

• Robotbaseret dyrkning med dyrkning i tre meter brede bede blev markant forbedret fra 2021 til 2022 og
forløb generelt uden problemer i 2022.
• Dyrkning af striber med græs mellem de øvrige afgrøder medførte store pletvise angreb af
stankelbenslarver i sukkerroerne.
• Udvikling af bladsvampe i sukkerroer var væsentligt reduceret i forhold til forekomst af bladsvampe
generelt i roedyrkningsområdet samt økologiske sortsforsøg. Datagrundlaget er dog for sparsomt til at
konkludere, hvorvidt dette kan tillægges stribevis dyrkning.
• Udbytteniveau i hovedafgrøder samt forekomst af udvalgte skadegørere var overvejende ens for dyrkning
i tre og seks meter brede striber.

711-2022, Otto Nielsen, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

Vandmængde og dråbestørrelsens indflydelse på effekten af svampemidler i sukkerroer er undersøgt i ét
forsøg. Der har i forsøget primært været angreb af rust og meldug. Der er ikke i forsøget fundet signifikante
forskelle i effekten på meldug og rust samt i sukkerudbytterne med de vandmængder og dråbestørrelser der
er anvendt. Konklusionen er derfor, at der er forholdsvis stor fleksibilitet med hensyn til disse valg – og at
faktorer som timing og valg af middel og dosering er vigtigere at tage hensyn til, når strategien for
svampebekæmpelse skal fastlægges.

479-2022, Mikkel Nilars, NBR
Hent rapport som PDF Læs mere

• I et enkelt forsøg var der markant reduktion i angreb fra trips, når der dyrkedes følgeplanter (vårbyg) mellem roerne. I øvrige danske og svenske forsøg var der generelt for lille insektforekomst til at kunne konkludere noget. Udenlandske forsøg (COBRI-samarbejde) viste markant reduktion i bladlusantal på lokaliteter med kraftigt luseangreb.
• Følgeplanter (vårbyg) blev typisk destrueret for sent og gav udbyttetab i roerne i flere forsøg. Udenlandske forsøg tyder på, at byggen kan destrueres tidligere da effekten på bladlus ses indenfor de første uger.

714-2022, Anne Lisbet Hansen
Hent rapport som PDF Læs mere