Publikationer

Her på siden kan du finde rapporter og andet udgivet materiale. Rapporter fra 2009 og frem findes tilgængelige og læsbare her på vores web. Du kan også hente dem ned som PDF-filer. Rapporter fra 2008 og tidligere findes kun som PDF-filer. Rapporterne er skrevet på enten dansk eller svensk men indeholder alle et engelsk sammendrag. Du kan også finde alt NBR materiale som publiceres i tidsskrifterne SukkerroeNyt og Betodlaren.

Filter søgning

Type af publikation
Forsøgsår
Sprog
Emne
Dato

Højeste dosis af Clomazon (0,2 l/ha Command) har givet mest blegning på roerne. Sprøjtning med Clomazon har forbedret effekten på ukrudtet. Højeste dosis (0,2 l/ha Command) har givet højeste effekt. Sprøjtning med start på ukrudtets kimbladsstadie og almindelige intervaller (7., 21. og 28. dagen) har givet det bedste resultat. Udskydelse af første sprøjtning, undladelse af olie eller reduceret dosis har forringet effekten på ukrudtet, især under tørre forhold.

572 2014-2015 Jens Nyholm Thomsen
Hent rapport som PDF Læs mere

Blandt sorterne, der har været i afprøvning to år eller mere, er den højeste forskel i dækningsbidrag 1.171 kr. pr. ha. Sorterne Leonella KWS og Minerva KWS har givet det højeste dækningsbidrag. Forskellen fra højest- til lavestydende sort er 1,68 ton sukker pr. ha. Leonella KWS og Orlena KWS anfører gruppen af højestydende sorter. Se figur 1 samt tabel 1.

101 103 109 114-2014 Jens Nyholm Thomsen
Hent rapport som PDF Læs mere

I lighed med tidligere år er der i 2014 gennemført et varslingssystem for bladsvampe i sukkerroer med ugentlige observationer. Der er observeret 17 steder i dyrkningsområdet og resultaterne danner grundlag for anbefaling til dyrkere og rådgivere om bekæmpelse. Dominerende svampe i 2014 har været meldug og rust. Varsling for første svampebehandling er foretaget uge 30-31, som følge af begyndende angreb af meldug og rust. Varsling for anden behandling er sket uge 33-34.

I tre forsøg med sorterne Doblo og Lombok er to behandlinger med henholdsvis 1,0, 0,5 eller 0,25 liter pr ha Opera eller Opus undersøgt. Opus er fra sæson 2015 ikke længere godkendt til brug i sukkerroer. Produkterne Rubic og Maredo 125 SC, der indeholder samme aktivstof i samme mængde kan fortsat anvendes.

Behandling med Opera og Opus har givet dosis-respons effekt på udbredte angreb af meldug og rust. Opera viser højere effekt mod meldug og rust sammenlignet med effekten af Opus. Der er i gennemsnit af de tre forsøg opnået fra 10 til 20 procent i merudbytte efter svampebehandlingerne. Højeste nettomerudbytte er opnået med to behandlinger med 0,25 eller 0,50 l/ha Opera.

I gennemsnit af seks års forsøg med varierende smittetryk er højeste nettomerudbytte opnået ved to behandlinger med 0,25 liter pr ha Opera, der giver 8 pct merudbytte. Opera viser en tendens til højere effekt på meldug, rust og Ramularia ved to behandlinger med 0,25 l/ha sammenlignet til Opus.

Der har været signifikant forskel på udbyttet for de anvendte gødninger og udbringningsmetoder i et forsøg anlagt på areal med lavt fosfortal (1,2). I øvrige forsøg har der ikke været nogen signifikante udbytteeffekter.

I alle forsøg har udbyttet været lavere ved 125 kg N/ha, når gødningerne er bredspredt og nedharvet sammenlignet med placering af 110 kg N/ha.

Placering af 7 kg P/ha i sårillen har øget udbyttet i et af tre forsøg med 4 %, hvor Pt er lavt, men udbyttestigningen er på samme niveau som ved traditionel tildeling af fosfor (svarende til at der ikke er nogen effekt af placeringsmetoden).

Det maksimale udbytte i de to forsøg i 2014 er opnået ved tilførsel af henholdsvis 110 og 166 kg N/ha, og den optimale tilførsel er opnået ved tilførsel af henholdsvis 74 og 29 kg N/ha (7,60 kr./kg N) når merudbyttet konverteres til en alternativ afgrøde med DB 3.600 kr./ha. Når merudbytte beregnes som kvoteroer bliver optimum nået ved henholdsvis 73 og 36 kg N/ha.

I gennemsnittet af årene 2004-2014 med stigende udbytte er maksimalt udbytte nået ved 130 kg N/ha, hvorefter øget N-tildeling ikke påvirker sukkerudbyttet. I gennemsnit af årene 2004-2014 er optimum med de enkelte års N-priser opnået ved 86 kg N/ha. Året 2010 er dog undtaget på grund af ekstreme vækstforhold i forsøget.

I to forsøg undersøges effekten af forskellige strategier mod sent fremspiret ukrudt. I forsøgene er der i gennemsnit 90 ukrudtsplanter per kvadratmeter i ubehandlet, og hvidmelet gåsefod dominerer begge forsøg.

Der har været høj effekt af behandlingerne i 2013 og 2014. Højest effekt mod ukrudt er opnået, hvor der er anvendt 4 sprøjtninger eller en forudgående Commandsprøjtning efter såning.

Følgende konklusion gælder for de relativt milde lagringsbetingelser med meget få frostdøgn, som har været gældende i lagringsperioden i de to vintre med forsøg.

1) Temperaturforholdene i roekuler med og uden fiberdug har været næsten ens. Fiberdug påvirker derfor kun i begrænset omfang temperaturforholdene i kulen.

2) Anvendelse af fiberdug som dækkemateriale til roekuler har reduceret mængden af snavsede roer med cirka 5 %. Reduktion skyldes en kombination af bedre frarensning af jord samt en indtørring af roerne under lagringen.

3) Anvendelse af fiberdug har givet omtrent samme sukkerudbytte som en udækket kule (< 1 % i merudbytte).

4) I roekuler med fiberdug er der en tendens til mere skimmelangreb end i udækkede kuler. Dette gælder specielt når luftskiftet i kulen begrænses af en stor andel af jord.

5) Fiberdug giver en bedre frostbeskyttelse af det yderste lag af roer i kulen. Dette skyldes formodentligt, at roerne er mere tørre, når de dækkes med fiberdug.

(baseret på tre forsøg udført i 2014, hvor 2 x radrensning erstatter herbicidsprøjtning efter henholdsvis første og anden bredsprøjtning)

1) 2 x radrensning har medført 1-2 % udbyttetab (ikke signifikant) for de undersøgte metoder (tre typer).

2) 2 x radrensning har medført en stigning i jordprocenten på 1-5 % (signifikant effekt i et forsøg af tre ved kørsel uden sideplader). Konklusionen vedrørende jordprocent er i overenstemmelse med lignende undersøgelse i 2013. Der var generelt lidt flere sten ved kørsel uden sideplader.

3) 2 x radrensning har for begge skærtyper givet en næsten fuldstændig bekæmpelse af ukrudtet mellem rækkerne.

4) 2 x radrensning med hypning af jord ind i rækken har ikke givet en tilfredstillende bekæmpelse af ukrudt i rækken.

5) Genfremspiring af ukrudt var mindre efter radrensning sammenlignet med parceller uden radrensning. Skærtype havde overvejende ingen effekt på resultatet.