Publikationer

Här kan du hitta rapporter och annat utgivet material. Rapporter från 2009 och framåt finns tillgängliga i läsvänligt format här på vår webb. Du kan också ladda ner dem som PDF:er. Rapporter från 2008 och tidigare finns tillgängliga som PDF:er. Rapporterna är skriva på danska eller svenska men inkluderar en sammanfattning på engelska. Du hittar också NBR-material som publicerats i tidningarna Betodlaren och SukkerroeNyt.

Filtrera din sökning

Typ av publikation
Försöksår
Språk
Ämne

Så er årets sortsresultater analyseret og Sortskommissionen har truffet sin beslutning om, hvilke sorter der er udpeget til dyrkning i 2018. I år er der 15 markedssorter og hele 9 observationssorter på sortslisten.

SRN4-2017 Desirée Börjesdotter
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

Sukkerindustriens forventninger til sukkerroeproduktionen i vores to lande er høj. De sidste par år har vi arbejdet med visionen om, at 20 procent af dyrkerne skal nå 20 ton sukker per hektar i år 2020. DKS og Betodlarna støtter målsætningen omkring en holdbar intensificering af dyrkningen for fortsat høj konkurrencekraft.

 

SRN1-2017 Desirée Börjesdotter
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

Når vi render ud af lagrene af Safari med gammel etikette, så bliver den tilladte dosering 15 gram. Det er ikke meget at gøre godt med. Så spørgsmålet er, hvorledes vi anvender dem bedst muligt? Og hvad gør vi, når de ikke rækker?

SRN1-2017 Jens Nyholm Thomsen
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

5T-projektet har i årene 2014-2016 taget udgangspunkt i 11 gårde i Danmark og Sverige (www.project5T.nu). Robert Olsson fra NBR i Sverige er i gang med at bearbejde data og vil i løbet af 2017 udarbejde en rapport over resultaterne. Hovedformålet med 5T-projektet er at indsamle data fra dyrkningen og bruge disse informationer til at forbedre dyrkningen på den enkelte gård samt generelt.

SRN2-2017 Otto Nielsen
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt sukkerudbytte en af de vigtigste parametre. Blandt sukkerroesorter, der har været i afprøvning i mere end et år, er der i år stor forskel i opnået indtægt. Fenja KWS, Ragna KWS, Celesta KWS, Nelson og Daphna giver den højeste indtægt. Forskellen i årets forsøg er fra +2.300 til -2.020 kr. pr. ha. sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. Daphna er den markedsførte sort med højeste indtægt på +1.630 kr. pr. ha. Sorterne Smilla KWS og Selma KWS ligger øverst i gruppen af højest ydende observationssorter. I år afprøves fire ALS-tolerante roesorter, to af sortskandidaterne afprøves for andet år i tre forsøg og to for første gang i samtlige seks forsøg. De afprøves i sortsforsøgene med traditionel ukrudtsstrategi og er udbyttemæssigt ikke på højde med øvrige sorter uden denne egenskab.

 

101 103 109 114-2017
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

I projektet IPMIROER finansieret af GUDP er arbejdspakke 3.4 tænkt som demonstrations-, og udviklingsforsøg samt afrapportering til undersøgelse og demonstration af et helt nyt ukrudtssystem, der formodentligt bliver et nyt værktøj i roedyrkningen ind i fremtiden.

På tidspunktet for ansøgningen var der begrundet formodning om, at anvendelse kunne finde sted fra 2017, og der var derfor en ambition om aktiviteter i projektperioden. Imidlertid har al aktivitet i Danmark til nu, bortset fra nogle få demonstrationer i andre regi, været forbundet med fortrolighed, hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre aktiviteter i IPMIROER.

Systemet er demonstreret på Roedagen 2015 samt 2017 sammen med firmaerne, Bayer Crop Science i Danmark og KWS Scandinavia A/S, der har udviklet systemet. Der er også gennemført videnskabelige eksperimenter, der nu er publiceret. I det følgende refereres kort de opnåede resultater og hensyn til at undgå eventuel uønsket resistens dannelse. Endvidere har IIRB, International Institute for Beet Research, arrangeret et seminar i Malmø i december 2017 om bekæmpelse af ukrudt med ALS-inhiberende aktivstof i ALS-tolerante roer. Endeligt er midlet nu registreret i nordzonen i Lithauen, Sverige, Finland og Danmark og registrering undervejs i centralzonen og sydlige zone.

I Danmark er midlet aktuelt registreret i en lavere dosis, end der er eller ansøges om i det øvrige Europa, hvilket bør tages i betragtning, når man vurderer internationale publikationer. Og det har derfor været særdeles relevant at fokusere systemets muligheder under danske forhold. Det følgende er udformet som et notat hovedsageligt på baggrund af litteratur.

Sammendrag

Der er i projektet lovet en beslutningsstøttemodel for afgrøderækkefølge i et roesædskifte hvori der indgår efterafgrøder, herunder deres sanerende virkning. Dette skulle ske på baggrund af et litteraturstudie.

Det har ikke været muligt at opnå en direkte beslutningsstøtte model eller et program. I følgende notat beskrives dog den vigtigste problematik blandt andet på baggrund af nye resultater fra langtidsliggende sædskifteforsøg dels i Etzdorf i Tyskland samt ved Sofiehøj ved Holeby i Danmark.

De umiddelbart vigtigste skadegørere, som relateres til sædskiftet og jord, er gennemgået, og de peger alle på, at der børe være et interval bestående af flere år imellem roeafgrøden, nært beslægtede eller afgrøder, der er værter for de mest tabsgivende skadevoldere som for eksempel nematoder.

Nyere resultater fra et tysk og et dansk langtidsliggende sædskifteforsøg er gennemgået. Resultaterne peger i retning af, at der bør være et flerårigt interval imellem ”roeafgrøden”, som beskrevet ovenfor. Dog har lucerne i de tyske forsøg kunne afbøde en del af udbyttetabet i sukkerroer ved et mindre interval i mellem roerne. I det danske forsøg har olieræddike som efterafgrøde haft en positiv tendens på sukkerudbyttet, gul sennep en negativ påvirkning, gylle til efterafgrøden en negativ påvirkning og at tættere interval end 4 år imellem roerne en gennemgående negativ virkning af på udbyttet i roerne. Anvendelse af en nematodtolerant sort i roesædskiftet har haft en positiv påvirkning på udbyttet. På baggrund af resultaterne for det samlede sædskifte foreslås et mere ideelt sædskifte: Roer(NT) – Byg – Hvede – (½Raps, ½ alternativ, f.eks Byg).

Det fremgår af beskrivelsen, at sædskifte og sortsvalg ofte kan hænge nøje sammen.

 

Sammendrag

Der er i projektet lovet en beslutningsstøttemodel vedrørende sortsvalg og nematoder. Dette skulle ske på baggrund af litteraturstudie om sorternes modtagelighed for sygdomme og nematoder. Vedrørende nematodtolerante (NT) sorter har udviklingen siden ansøgningstidspunktet vist, at der i fremtiden vil komme NT-sorter, som yder mindst lige så højt et udbytte som ikke NT-sorter, hvilket i fremtiden vil ændre problematikken om, hvornår der skal anvendes en NT-sort.

Det har ikke været muligt at opnå en direkte beslutningsstøtte model eller et program. Men i følgende notat beskrives en del af den vigtigste problematik samt resultater fra forsøg.

Der peges på hvilke elementer en model umiddelbart bør indeholde.

 

Der sås ingen klar sammenhæng mellem NDVI og udbytte på tværs af marken, men forskelle observeret indenfor marken i foråret blev generelt afspejlet i udbytte af top og rod i efteråret.

Forskelle mellem marker var generelt større end forskelle indenfor marken. Opgravning og vurdering af planterne bidrog væsentligt til at karakterisere forskelle mellem marker og indenfor marken.