Innehåll

Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroer

Anne Lisbet Hansen
445-2013

Konklusion

Det er undersøgt om der er potentiale for forøget sukkerudbytte ved tidlig svampebehandling foretaget inden synlige symptomer af bladsvampe forekommer. Svampebehandling (0,25 Opera l/ha) er udført i to forsøg med sorterne Pasteur og Rosalinda KWS. Behandlingen er påbegyndt henholdsvis i uge 27, 28, 29, 30, 31, og 34, og der er fulgt op med en til fire behandlinger således at alle behandlingsled har sidste behandling uge 36.

Første symptomer er i begge forsøg set i uge 34. I det ene forsøg er forekomst af bladsvampe meget svage, og der er opnået udbytter der ligger mellem et mindre udbytte på 2 pct. og et øget udbytte på 5 pct. I det andet forsøg har der i Pasteur været kraftige meldugangreb, og i begge sorter har der været under middel til lave angreb af rust, Ramularia og Cercospora. Der er opnået merudbytte fra 5 til 15 pct for svampebehandling.

Resultaterne viser tendens til, især i det ene forsøg, at svampebehandling påbegyndt i uge 27-29 og dermed 5-7 uger før forekomst af synlige symptomer giver omkring 4-5 procentpoint mere i udbytte sammenlignet med behandling ved første symptomer.

Resultater samlet fra 6 forsøg over tre år indikerer, at svampebehandling udført 1-7 uger før fremkomst af synlige symptomer måske kan give 1-5 pct point mere i udbytte. Merudbyttets størrelse vil være meget afhængig af, hvor kraftigt sygdommene udvikler sig. Der er ikke beregnet nettoøkonomi på behandlingerne, da de ikke umiddelbart kan overføres til praksis endnu.

I forbindelse med forsøgene er der undersøgt forekomst af Ramulariasporer ved hjælp af Burkard sporefangere og qPCR. Første sporer i luften er detekteret i uge 26. Antal dage med sporer i luften inden første symptomer er set, har været lavere end i 2012. Dette skyldes sandsynligvis det varme og tørre vejr juli måned. Permanent sporeforekomst er konstateret fra medio august tilsvarende året før.

Conclusion

In 2013 two field trials were conducted with the aim to evaluate the effect on development of leaf diseases on sugar yield of an early fungicide treatment applied before visible symptoms of leaf diseases occur. The varieties Pasteur and Rosalinda KWS were treated with 0,25 Opera l/ha  initiated in week 27, 28, 29, 30, 31 and 34, respectively, and were followed by one to four treatments with approximately three weeks interval.

First symptoms of leaf diseases were seen week 34 in both trials and the disease development has been late and slow. In the trial with the lowest attack of diseases, yield showed from 2 pct decrease to 5 pct increase at the treatments. In the trial with more disease where there was high attack of powdery mildew, medium and below medium attack of rust, Ramularia and Cercospora the yield has increased 5-15 pct compared to untreated. The results indicated that highest yield has been achieved 5-7 weeks before first visible symptoms appear. Net income has not been calculated as this is not actual yet.

Results from 6 trials conducted in 3 years indicate that fungicide treatments applied 1-5 weeks before visible symptoms appear may result in 1-5 pct higher sugar yield compared to normal application timing with first visible symptoms.

Results from spore trapping using Burkard spore traps have been collected. First spores in the air above the trials were seen in week 26. The number of days, where Ramularia spores were presented in the air was less than in 2012. The reason for that being high temperatures and less precipitation. Spores have been permanently presented from mid-August on. This is in accordance with the results from 2012.

Formål

Det undersøges hvorvidt der er et potentiale for et øget sukkerudbytte ved at svampebehandle tidligt og inden synlige begyndende symptomer af bladsvampe forekommer. Forsøgsserien blev påbegyndt i 2011.

Ideen er at forøge effektiviteten af svampebehandlingerne ved at udnytte fungicidernes præventive virkning på svampesporernes første spiring på bladoverfladen. Bladsvampenes infektion påbegyndes flere dage før synlige symptomer fremkommer, og det er betydningen af dette forhold der ønskes belyst ud fra et bekæmpelsesmæssigt perspektiv.

Projektet er et samarbejdsprojekt imellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og NBR.

Metode

To randomiserede blokforsøg i fire gentagelser er anlagt med sorterne Pasteur og Rosalinda KWS, der hver er svampebehandlet i syv forskellige led. Behandling er påbegyndt fra første uge i juli (uge 27) til midt i august (uge 34), se forsøgsplan i tabel 1. Efter første behandling er der efterfølgende behandlet i alle forsøgsled med cirka to til tre ugers interval. Sidste behandling er udført samtidigt i alle forsøgsled i uge 36 (4. september). Idet bladsvampeangreb er sent forekomne i 2013 er led 13 og 14 tilføjet senere til planen, og der er i statistikken taget hensyn til, at leddene ikke indgår i den oprindelige randomisering som de øvrige led, men ligger umiddelbart i forlængelse heraf.

Ved hver behandling er der anvendt 0,25 l/ha Opera (pyraclostrobin 133 g/l + epoxiconazol 50 g/l), hvilket svarer til 1/4 af normale dosis.

Sorten Pasteur kendetegnes ved at være middel modtagelige overfor meldug og rust og over middel modtagelig overfor Ramularia. Rosalinda KWS kendetegnes ved at være under middel modtagelig for meldug og middel modtagelig overfor rust og Ramularia.

Forsøgene er placeret ved Holeby og ved Maribo. Forsøgene er sået henholdsvis 24. og 21. april. Der er opnået en gennemsnitlig plantebestand på henholdsvis 98.400 og 95.300 planter/ha i de to forsøg.

Forsøgene er vurderet for bladsvampe ugentligt samt 2 og 4 uger efter sidste behandling. Forsøgene er taget op henholdsvis den 11. og 7. november.

Ved hver lokalitet er opsat en Burkard sporefanger til opsamling af luftprøver fra uge 26 til 39. Luftprøverne er undersøgt for Ramularia sporer ved hjælp af qPCR foretaget ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg.

 Resultater og diskussion

Bladsvampe

I 2013 er angrebene af bladsvampe begyndt sent og har været relativt svage.

I forsøg 833 SOF er Ramularia og Cercospora observeret første gang 19. august (uge 34). Ramularia er fundet i begge sorter Pasteur og Rosalinda KWS; Cercospora er fundet i Rosalinda KWS (figur 1).

I forsøg 834 KN er alle fire bladsvampe, meldug, rust og Ramularia og Cercospora observeret første gang 19. august (uge 34) i Pasteur, mens der i Rosalinda KWS samtidigt kun er observeret rust og Cercospora for første gang. I Rosalinda KWS er første symptomer på Ramularia observeret i uge 35 og meldug i uge 36 (figur 2).

I forsøg 833 SOF har meldug kun været sporadisk forekommende, og kommer i uge 38 op på karakter for angrebsstyrke 1 i Pasteur. Alle behandlinger har bekæmpet meldug undtagen led 7 (behandling påbegyndt uge 34). Her er der lidt meldug i uge 38, hvorefter svampen er naturligt henfaldet.

Begge sorter viser samme forløb og svage udvikling i rust og Ramularia og bladsvampene kommer op på angrebsstyrke 1,5 i rust og 0,5 i Ramularia i ubehandlet i uge 40. Alle behandlinger har bekæmpet rust. Behandlingerne udviser lidt Ramularia i uge 40, men mindre angreb end i ubehandlet og uden klare forskelle. Begge sorter kommer op på 0,5 i karakter for Cercospora i ubehandlet i uge 40. Selvom angrebet er meget svagt antyder resultaterne at led 7 (behandling påbegyndt uge 34) har mere Cercospora end de øvrige led der er påbegyndt tidligere.

I forsøg 834 KN har Pasteur et kraftigt angreb af meldug, der topper i uge 37 med karakter 8,5. Alle behandlinger bekæmper meldug. Rosalinda KWS bliver ikke angrebet af meldug i samme styrke som Pasteur, og når i uge 36 op på karakter 4. Der er lidt meldug i led 6 i uge 40 (behandling påbegyndt uge 31).

I Pasteur udvikles rust fra uge 37 og når op på karakter 3,7 i uge 40. Der er lidt rust i led 7 i uge 40 (behandling påbegyndt uge 34). Rosalinda KWS angribes en anelse mindre af rust end Pasteur, og når karakter 3,2 i ubehandlet i uge 40. Der er kun lidt rust i led 6 i uge 40 (behandling påbegyndt uge 31).

Pasteur har karakter 1 i Ramularia i uge 40 og Rosalinda KWS har karakter 0,5. Der ses at være lidt Ramularia i led 7 (behandling påbegyndt uge 34) i begge sorter i uge 40.  Ligesom i det første forsøg, er der i begge sorter uden svampebekæmpelse karakter 0,5 for Cercospora.

 Udbytte

Der er opnået højere merudbytte for svampebekæmpelse i forsøg 834 KN (5-13 pct) end i forsøg 833 SOF (-2-5 pct.), hvilket sandsynligvist skyldes, at der har været et kraftigere angreb af især meldug men også af rust i forsøg 834 KN (figur 2, tabel 2).

I forsøg 833 SOF er der kun observeret sikre forskelle mellem udbytte opnået i sorterne, men ikke mellem behandlingerne. Der er en svag tendens til at der opnås de højeste merudbytter i led 2 og 4 med behandling påbegyndt uge 27 og 29 i sorten Pasteur. Der ses ikke nogle tydelige tendenser til forskel i udbytte mellem behandlingsled i Rosalinda KWS, hvilket kan skyldes de meget svage angreb.

I forsøg 834 KN er der sikre forskelle mellem sorternes reaktion på behandlingerne. Resultaterne indikerer, at højeste merudbytte, 11-15 pct. i Pasteur, er opnået i led 2, 3 og 4 med behandling påbegyndt i uge 27, 28 og 29, hvilket vil sige 5-7 uger før første synlige symptomer fremkommer. I Rosalinda KWS indikeres højeste merudbytte at blive opnået i led 6, hvor behandling er påbegyndt i uge 30, cirka 4 uger før første synlige symptomer fremkommer. Resultaterne indikerer, at tidlig behandling har givet omkring 4-5 pct. mere i merudbytte sammenlignet med behandling ved første synlige symptomer led 7, hvor behandling er påbegyndt uge 34.

I to forsøg i 2012 var der ligeledes relativt svage svampeangreb, og resultaterne indikerede, at det højeste merudbytte blev opnået, hvor behandling blev påbegyndt 5-6 uger før, at de første synlige symptomer af bladsvampe er konstateret. Merudbyttet er 1-2 pct. i forhold til behandling ved første synlige symptomer.

I to forsøg i 2011 hvor bladsvampeangreb var middel til over middel, indikerede resultaterne at højeste merudbytte blev opnået, hvor behandlingsrække var påbegyndt 1-5 uger før første synlige angreb af bladsvampe blev observeret. Merudbytte for tidlige behandlinger var 1-2 pct. højere end for behandling ved synlige symptomer.

Samlet set indikerer resultaterne fra tre års forsøg en tendens til, at svampebehandling udført før (1-7 uger) fremkomst af synlige symptomer kan give måske 1-5 pct. mere i udbytte i forhold til behandling ved første synlige symptomer. Merudbyttets størrelse vil være meget afhængig af hvor kraftigt sygdommene udvikler sig.

Der er ikke beregnet nettoøkonomi på de undersøgte fungicidbehandlinger, idet behandlingerne er udført udelukkende for at kunne afsløre om tidligt behandling kan give et øget merudbytte og for at sikre at roetoppen er holdt helt ren indtil alle led har fået sidste behandling i uge 36. Økonomisk optimale svampebehandlinger skal undersøges i strategiforsøg.

Sporefangst

Ved begge forsøg er der opsat Burkard sporefangere sporefælder der på dagsbasis er undersøgt for forekomst af Ramularia sporer ved hjælp af molekylærmetoden qPCR.

I 2012 blev qPCR metoden for Ramularia beticola udviklet, og det blev vist, at det var muligt at bestemme Ramularia sporer i luften allerede 14 til 16 dage inden synlige symptomer af bladsvampen er forekommet. Dette svarer til svampens latenstid på 2 – 3 uger (Wieczorek et al. 2013).

Metoden er også anvendt i 2013, hvor første sporer i luften er konstateret i uge 26 (ultimo juni). På trods af den tidlige forekomst af sporer er første symptomer først set ca. 7 uger senere. I dette tidsrum har antal dage, hvor qPCR-metoden har givet et positivt signal for R. beticola været lavere end i 2012. Det skyldes sandsynligvis det varme og tørre vejr, hvorved svampesporerne ikke har haft gunstige forhold for at spire på bladoveroverfladen og at begynde infektion selvom de har været til stede i luften. Permanent forekomst af Ramulariasporer i luften er detekteret fra medio august, hvilket også blev observeret i 2012.

I kombination med vejrdata og en dybere forståelse af svampens biologi forventes det, at resultaterne kan bidrage til udvikling af et forbedret moniterings-/varslingssystem for bladsvampe i afgrøder som for eksempel sukkerroer således, at fungicid-behandlinger kan udføres på en mere effektiv og miljøvenlig måde. Denne metode blev testet i første omgang for Ramularia; men metoden forventes at kunne udvikles også for andre bladsvampe i bederoer.

Litteratur

Wieczorek, T.M, Jørgensen, L.N., Hansen, A. L., Munk L. and, Justesen A. F. (In press). Early detection of sugar beet pathogen Ramularia beticola in leaf and air samples using qPCR. Eur J Plant Pathol DOI 10.1007/s10658-013-0349-6.