indhold

Bladsvampe – midler og doseringer

402-2015 Anne Lisbet Hansen

Konklusion

I tre forsøg med sorterne Lombok, Jollina KWS og Smash er to behandlinger med henholdsvis 1,0, 0,5 eller 0,25 l/ha Opera eller Maredo 125 SC undersøgt. Desuden er tilsætning af
svovlgødningen Thiopron undersøgt som blandingspartner til Opera og Comet Pro.

I et forsøg viser Opera tendens til at give en lidt højere effekt på kraftige meldugangreb end Maredo 125 SC. I alle tre forsøg viser Opera en højere effekt mod rust. Tilsætning af Thiopron
til Opera og Comet Pro viser i et forsøg at øge effekten mod meldug, men forbedrer ikke effekten mod rust i tre forsøg.

I forsøget, hvor der har været kraftige angreb af meldug og middel kraftige angreb af rust, er der opnået 9-19 pct. i merudbytte, mens der i to forsøg med middel kraftige angreb af rust er opnået 1-5 pct. merudbytte. Højeste nettomerudbytte er opnået med to behandlinger med 0,25 eller 0,50 liter per ha. Opera. I gennemsnit af syv års forsøg med varierende smittetryk er højeste nettomerudbytte opnået ved to behandlinger med 0,25-0,5 liter pr ha Opera, der giver 8-10 pct. merudbytte.