Publikationer

Projektets formål

Formålet er at tilvejebringe og formidle viden, som er essentiel for at sikre optimal høst og lagring af sukkerroer, og således, at den størst mulige rentabilitet opnås.

Resultaterne kan læses i pdf som indeholder artiklen “Hvordan skal roerne renses ved optagning” fra Sukkerroe-Nyt 2020 (4) samt “Hvor hårdt skal roerne renses ved optagning” fra Sukkerroe-Nyt 2021 (1).

Desuden kan videoen “Hvor hårdt skal roerne renses ved optagning” ses på https://www.youtube.com/watch?v=2Dm-C_G1qpc.

Optagelsen er fra vores virtuelle vintermøde den 11. februar 2021.

NBR er i gang med at udvikle en ny metode til at måle roesorternes respiration. Arbejdet er et samarbejdsprojekt med vores kollegaer i COBRI ved roeinstitutterne i Europa. Tanken er, at vi skal finde en måde at klassificere sorterne efter deres lagringsevne.

I et forsøg med provokeret angreb af runkelroebiller har bejdsning med Force 20 CS og Gaucho WS 70 begge har sikret en høj plantebestand. Bejdsning med Gaucho WS 70 har medført 9 procent i merudbytte i forhold til Force CS 20, men der er ikke tale om sikre merudbytter.
I et andet forsøg med relativt svage angreb af trips har bejdsning med Gaucho WS 70 vist færre skader af trips end Force-bejdset.
I begge forsøg er der målt fra 1 til 5 pct. i merudbytte for supplerende sprøjtninger med pyrethroiderne Lamdex og Mavrik uden sikker forskel til usprøjtede forsøgsled. Mavrik er pt. ikke godkendt til anvendelse i sukkerroer i DK.

I gennemsnit af fire forsøg over fire år 2019-2022 i forsøgene med provokerede angreb af runkelroebiller har Gaucho WS 70 og Force 20 SC sikret en høj plantebestand. I forsøgene med angreb af trips har der været mindre angreb af trips i de Gaucho-bejdsede planter i forhold til Force-bejdsede. I forsøgene har supplerende sprøjtninger med Lamdex ikke med sikkerhed øget udbyttet signifikant i forhold til ikke sprøjtede forsøgsled.

Ugentlig monitering af skadedyr og varsling for eventuelt bekæmpelsesbehov er i samarbejde med Nordic Sugar udført i 12 marker bejdset med Force 20 CS i perioden fra april til juli 2022. Der blev konstateret tripsangreb over skadetærsklen tre steder på Lolland og Falster. Der var meget få angreb fra runkelroebiller og jordlopper. Bedebladlus kunne findes i små mængder i enkelte marker, mens ferskenbladlus kunne findes sidst i juni på de fleste moniteringssteder. På to steder var skadetærsklen for ferskenbladlus overskredet.

Pløjning forud for roer i marker, der ellers dyrkes pløjefrit, resulterede i et sukkerudbytte, der i gennemsnit over fem år var 2-3 procent højere på de to ejendomme, der indgår i forsøgsserien.

Resultaterne i denne rapport viser effekten af at pløje forud for sukkerroer på arealerne, som ellers dyrkes pløjefrit. Det er derimod ikke muligt på grundlag af denne rapport at konkludere om udelukkende pløje-baseret eller udelukkende pløjefri dyrkning er bedst.

• Undersøgelsen i 2022 bidrager med de første resultater for at kunne udarbejde generelle anbefalinger for jordtype-afhængig gødskning og herunder værdien af gradueret gødskning.
• Jordtypen havde betydning for effekten af gødningsdosis i den første del af vækstsæsonen i årets forsøg, men der var ingen signifikant effekt af jordtype på sukkerudbytte. Forsøget havde et relativt højt baggrundsniveau af kvælstof og konklusioner fra dette forsøg skal anvendes med forsigtighed til at konkludere generelt for dyrkningsområdet.
• NDVI-målinger gav mere sikre resultater end udbyttemålinger og kan anvendes til at kvantificere gødningseffekter i relation til jordtype m.m. i løbet af vækstsæsonen.

Baseret på de foreløbige resultater opnået i dette projekt:
• Det er muligt at indsamle farvebilleder af sukkerroer med en markrobot i tilstrækkelig kvalitet til at et menneske kan genkende de gængse sygdomme rust, meldug og Cercospora-bladplet.
• Efter annotering af billederne er det muligt at træne et dybt neuralt netværk til at genkende sukkerroe, baggrund og sygdomme (rust og delvist meldug; Cercospora-bladplet var ikke tilgængeligt i testdata).
• Det er muligt at monitorere sygdomsudviklingen i sukkerroer over tid ved at analysere de indsamlede billeder med det trænede netværk.

I tre konventionelt dyrkede sukkerroemarker (en i Danmark og to i Sverige), hvor en del af marken har været sået om, er udlagt et antal høstparceller i både den omsåede del og i den ikke omsåede del. Udbytte og kvalitetsparametrer er opgjort ved høst og det økonomiske resultat er opgjort til sammenligning. Konklusionen på de tre forsøg er, at den gamle grænse på to roer pr. meter, eller omkring 40.000 planter/ha, er relativt god som målestok for omsåning. Det ses tydeligt i de to svenske forsøg, at udbyttet falder væsentligt, når plantetallet går ned fra 40.000 til 30.000 planter/ha. Udover udbytte er der i ét af forsøgene målt spild i både mark og kule. Her er konklusionen, at der ikke har været væsentlig forskel på spildprocenterne i de omsåede og ikke omsåede dele af marken.

Meldug opsamlet fra 9 lokaliteter i 2022 er testet for forekomst af strobilurinresistens. Meldug fra en dansk og tre svenske lokaliteter viser tegn på strobilurinresistens i væksthusforsøg. Disse resultater og tidligere undersøgelser (Heick et al. 2019) viser at strobilurin resistens i bedemeldug findes i Danmark og Sverige. Indtil videre er der ikke set en nedsat effekt af strobiluriner i marken pga. resistens. Til bekæmpelse af meldug anbefales det at blande flere virkemekanismer for dermed at forsinke spredning af resistens.

Sukkerudbytte i årets sortsforsøg er på et lavere niveau end normalt grundet kort vækstsæson i de tre af udbytteforsøgene blev omsået. Desuden var foråret køligt og tørt. Sommeren var solrig, varm og tør, men nedbør i august og gode tilvækstforhold i efteråret viser roernes potentiale. Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt sukkerudbytte en af de vigtigste parametre. En markedssort skal levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold. I år var afprøvningen for første gang koordineret og fælles med den svenske og totalt afprøvedes 95 sorter. En lokation (Vilhelmsdal) blev kasseret på grund af dårlig fremspiring. Normalt testes sorterne to år før de kan blive markedsført. Det tidligere system med observationssorter er ved at blive opløst idet frøfirmaerne kan sælge frø af godkendte sorter direkte til dyrkerne.
Årets udbytte i sortsforsøgene er for de dyrkede sorter i gennemsnit 15,1 ton sukker pr. ha, hvilket er 8 procent lavere end i 2021 (16,5 ton sukker pr. ha). Gennemsnit af sukkerindhold i forsøgene var i år 17,9 procent mod 18,1 procent sidste år. Sorternes forskelle i indtægt i årets forsøg for sorter som har været i prøvning mere end to år er fra +1.880 til -2.680 kr. pr. ha. sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter.
I top i år er Selma KWS, Daphna, testsorten Egelev, Fabienna KWS, testsorten Miracula KWS, Cascara KWS og Gabriela KWS. Ser vi på tre års resultater i begge lande (30 forsøg) giver Daphna igen bedste sukkerudbytte, men bliver straffet af lavere sukkerindhold så i økonomiberegningen overgår Cascara KWS og Fabienna KWS’ tro tjener.
I år er ti ALS-tolerante kandidatsorter afprøvede. Desuden er der afprøvet en kandidat som er tolerant mod virusgulsot-komplekset som spredes af ferskenbladlus. Virusgulsot er et reelt stort problem i vores sydlige nabolande og kan muligvis fremover blive et problem i Danmark.
I årets forsøg er sorternes opnåede indtægt beregnet ud fra den aftalte pris for 2023 (etårig aftale) inklusive et fradrag for fast topskive som tre procent rodvægt.

I en sukkerroemark med angreb af stængelnematoder er seks sorter undersøgt for deres tolerance overfor skadegøreren. Bedømmelse af procent rodråd på tværsnit af øverste del af roelegemet viser, at Celesta KWS og Lomosa udviser den mindste andel rodråd på 37 og 39 pct. råd som et tegn på den bedste tolerance blandt de undersøgte sorter. Derefter følger Nakskov med 47 pct. råd. I midterfeltet af angreb ligger sorterne Cascara KWS og Twix. Mest angreb er set i Daphna med 86 pct. rodråd. Plantetallet optalt i de angrebne områder viser, at Lomosa har det største planteantal og Daphna det mindste planteantal.

I tre forsøg undersøges strategier til bekæmpelse af ukrudt. Der har i år generelt været en meget god effekt af alle ukrudtsbehandlinger, hvilket gør forskellene mellem strategierne i årets forsøg relativt små. Sæsonen 2022 var kendetegnet ved en meget besværlig etablering. De tidligt såede marker blev ramt af kraftig regn i starten af april, der medførte et meget kompakt såbed og deraf følgende dårlig fremspiring.
Der er udført forskellige strategier med og uden Clomazon (Centium) – de fytotoksiske skader fra clomazonbehandlingerne har igen i år været tydelige – og det har resulteret i begrænsede udbyttetab i de parceller der har fået to gange clomazon efter fremspiring.
Igen i år er Betanals holdbarhed efter opblanding blevet afprøvet. Der er ikke fundet signifikante forskelle i effekt eller udbytte efter at Betanal har stået opblandet i 24 timer.
I årets forsøg har været et enkelt led uden Safari – der har ikke været signifikant forskel på led med og uden Safari, hvilket formentligt skyldes at grundstrategien alene har været meget effektiv mod de væsentlige ukrudtsarter i forsøgsarealet (der har ikke været udfordringer med f.eks. hundepersille el. lign., som Safari er specielt effektiv imod).
I led 15 er en biostimulant afprøvet mht. om den kan hjælpe planterne imod fytotoksiske skader fra herbicidbehandlingerne. Der er i årets forsøg fundet signifikant lavere niveau af skader i det led, der har fået biostimulanten i sammenligning med et led, der har fået samme behandlingsstrategi, med uden biostimulant. Der har i et enkelt af forsøgene tillige været en udbytte stigning, der lige akkurat er signifikant. Der er dog kun foretaget ét års forsøg, med en del variation, så det er for tidligt at konkludere noget endeligt mht. biostimulantens effekt.

Ukrudtsbehandlinger er udført med forskellige dyser, for at finde frem den optimale metode til ukrudtsbekæmpelse i bånd over sukkerroerækkerne. Ukrudtsbekæmpelsen mellem rækkerne er udført med to gange radrensning. Behandlingerne er udført med en halv dosis af NBRs standard strategi for ukrudtsbekæmpelse. På grund af den generelt gode effekt af ukrudtsbehandlinger i 2022 har der ikke generelt været signifikant forskel mellem de forskellige dyser til rækkesprøjtnings effekt på resultatet af sprøjtningerne. I ét af de tre forsøg har der været signifikant bedre effekt i rækkerne af rækkesprøjtningerne sammenlignet med de bredsprøjtede led. Der er generelt opnået ringere effekt der, hvor der er anvendt dyser med grove dråber sammenlignet med fine dråber.

Herbicidstrategier til bekæmpelse af spildraps er undersøgt i to forsøg. De led, der i årets forsøg er behandlet med Centium (før fremspiring, efter fremspiring eller både før og efter fremspiring) har haft en bedre effekt mod spildraps end standardleddet uden Centium. I ét led har der ikke været anvendt Safari, hvilket har medført en lavere effekt mod spildrapsen. Der har i årets forsøg været et højt niveau af fytotoksiske skader på roerne som følge af Centium. Det ser dog ikke ud til at have påvirket udbyttet væsentligt (hvilket stemmer fint overens med resultatet i andre forsøg fra i år såvel som fra tidligere år).

Bederust har været den dominerende svampesygdom i 2022 og angreb af meldug er kommet senere end normalt. Cercospora har forekommet i de fleste marker, men på et lavt niveau. Der har været svage angreb af Ramularia i nogle marker. Der blev i varslingstjenesten varslet for første svampebehandling i uge 30 (25.-29. juli) og for anden behandling i uge 33 (15.-19. august).

Projektets formål
Med fortsat øget fokus på IPM-principper er formålet med projektet at fortsætte undersøgelserne til belys-ning af forekomst og bekæmpelsesmuligheder af bladsvampe i konventionel og økologisk sukkerroedyrk-ning. Resultaterne leveres direkte som anbefalinger til rådgivere og dyrkerne. Der er følgende delformål i projektet:
1) At opnå aktuel information om forekomst og udbredelse af bladsvampe til dyrkere og rådgivere i dyrk-ningsområdet i sæson 2022 ved hjælp af monitering og varsling.
2) At finde de mest effektive bekæmpelsesmuligheder med anvendte og nye fungicider som alternativer til det udgået middel Opera, samt herunder at undersøge effekt af reducerede doseringer og varieret behand-lingsfrekvens.
3) At undersøge om reducerede doseringer kan effektiviseres gennem anvendelse af ny sprøjteteknik gen-nem valg af dysetype, – størrelse, -spredevinkel samt vandmængde.
4) At undersøge hvordan størrelsen af afgrødens biomasse påvirker behov for bekæmpelse af bladsvampe med det formål at kunne graduere fungicidforbrug ud fra NDVI-målinger.
5) At skabe bæredygtige muligheder for bladsvampebekæmpelse i økologisk sukkerroedyrkning ved at undersøge effekt af potentielle biologiske midler

Projektets formål
Projektets overordnede mål er at begrænse antallet af marksprøjtninger med insekticider til et behovsbe-stemt minimum, der udføres rettidigt med mindst mulig dosering. Selvom bejdsning med neonicotinoider ikke længere er tilladt er målet, at yderligere omkostninger og miljøbelastning i dyrkning af sukkerroer hol-des på et minimum samtidigt med at høje sukkerudbytter opretholdes

Delmål i projektet er fortsat fra 2021 at skabe mere viden om forekomst af skadedyr i forhold til for eksem-pel klima samt til mere nøjagtig bestemte bekæmpelsestærskler overfor dels jordbårne skadedyr og senere forekommende skadedyr så som bedeblad- og ferskenbladlus med deraf risiko for spredning af virusgul-sot.

Antal skadedyr eller skader efter skadedyr opgøres i tidsintervaller før og efter forskellig timing af godkend-te og nye insekticider. Effekt på udbytte måles og økonomi beregnes efter databehandling i december 2022. Resultater formidles til rådgivere og dyrkere.