Publikationer

Her på siden kan du finde rapporter og andet udgivet materiale. Rapporter fra 2009 og frem findes tilgængelige og læsbare her på vores web. Du kan også hente dem ned som PDF-filer. Rapporter fra 2008 og tidligere findes kun som PDF-filer. Rapporterne er skrevet på enten dansk eller svensk men indeholder alle et engelsk sammendrag. Du kan også finde alt NBR materiale som publiceres i tidsskrifterne SukkerroeNyt og Betodlaren.

Filter søgning

Type af publikation
Forsøgsår
Sprog
Emne
Dato

Projektets formål
Formålet med projektet er at sammenligne og kvantificere kulturtekniske metoder indenfor sukkerroedyrk-ningen. Dette kan specificeres yderligere:
1) Kvantificere effekten af forskellig intensitet af roer i sædskiftet samt muligheden for at reducere eventuel-le sædskifterelaterede effekter gennem dyrkning af efterafgrøder eller ved at kombinere flere afgrøder i samme mark.
2) Maskintekniske metoder, der muliggør tidligere såning uden at øge risikoen for skadelig jordpakning og herunder en sammenligning af tre typer primær jordbearbejdning (pløjning, dybdeharvning, direkte såning på volde), og hvor der på sigt kan anvendes autonome og relativt lette redskabsbærere.

Projektets formål
Formålet med projektet er at kvantificere effekten af gødskningsmæssige tiltag på udbytte og kvalitet af sukkerroer. Dette kan præciseres yderligere:
1) Fastlæggelse af optimalt gødningsniveau for plantenæringsstoffer.
2) Kvantificere og sammenligne effekten af gødningstildeling, hvor tildelingen er baseret på forskellige forudsætninger (for eksempel ens mængde kontra gradueret mængde (benævnes ”strategiforsøg”).
3) Validere gældende retningslinjer for gødskning

Projektets formål
Formålet med projektet har været at forebygge, monitere samt at optimere bekæmpelsesmuligheder af skadedyr og bladsvampe i sukkerroedyrkning. Med monitering og varsling har formålet været at give aktuel rådgivning til konsulenter og dyrkere om optimal og rettidig bekæmpelse. Opnåelse af optimal bekæmpelse med anvendte og nye insekt- og svampemidler er undersøgt med forskellige behandlingsstrategier. Bekæmpelsesbehov ved varieret biomasse er derudover også undersøgt. Indledningsvis er effekten af forekomst af skadedyr undersøgt ved dyrkning af afgrødestriber.

I tre forsøg undersøges strategier til bekæmpelse af ukrudt. Strategier uden Betanal og Betanal Power har medført 8-9 pct. ukrudtsdækning mod 2-4 pct. dækning i behandlinger med Betanal og Betanal Power, men det har ikke bevirket tydelige udbytteforskelle. Betanal Power udskiftet med Betanal har indikeret sammenlignelig effekt. Nortron indikeres at være mest effektiv, når produktet tages med i strategier fra T2 i disse forsøg – det skyldes dog delvist få sent fremspirede arter. Der er mindre forskelle mellem de afprøvede doseringer af Nortron – med en tendens til dosis/respons. Der er en tendens til færre ukrudt pr. m2, hvor Centium er tildelt efter fremspiring i forhold til før fremspiring. Bedst effekt er opnået, hvor Centium er anvendt både før og efter fremspiring.

505-2020 Mikkel Nilars
Hent rapport som PDF Læs mere

Projektets formål
Formålet med projektet er forsat at udvikle ukrudtsbekæmpelsen i sukkerroer. Dette kan specificeres yderli-gere:
1) Afprøvning af kombinationer, doseringer og timing af kemisk ukrudtsbekæmpelse under hensyntagen til nye begrænsninger i herbicidregistreringer.
2) Undersøgelse af muligheder for båndsprøjtning mellem rækker og i rækker i kombination med mekanisk bekæmpelse.
Projektets aktiviteter

Herbicidstrategier til bekæmpelse af spildraps er undersøgt. Der er en tendens i forsøget til, at strategierne med Centium før fremspiring har haft en forbedret effekt mod de dominerende ukrudtsarter (raps, snerlepileurt og burresnerre) i dette års forsøg – hvilket ikke var tydeligt i resultaterne fra 2018 og 2019.

506-2020 Mikkel Nilars
Hent rapport som PDF Læs mere

Ukrudtsbehandlinger udført i bånd i rækken og mellem rækkerne kombineret med radrensninger er afprøvet med forskellige strategier mht. midler. Udgangspunktet er en standard strategi i rækkerne sammen med 2 x radrensning – dette er afprøvet sammen med forskellige løsninger mellem rækkerne med Centium, Boxer, og Proman.
Ukrudtsbekæmpelsen i rækkerne har været effektiv og der er ikke tydelig forskel mellem de forskellige led.
Mellem rækkerne har de parceller, der har fået en tidlig radrensning haft en ukrudtsdækning på niveau med alm. praksis, med undtagelse af burresnerre, som ikke er bekæmpet tilfredsstillende.
Der er en tendens til, at strategierne, hvor der er behandlet med Boxer og Proman har en effekt i forhold til ubehandlet, men ikke på niveau med alm. praksis eller den tidlige radrensning.

507-2020 Mikkel Nilars
Hent rapport som PDF Læs mere

Generelt er svampemidler under massivt pres i landbrugsafgrøder, idet flere aktivstoffer i de kommende år bortfalder pga. skarpere miljøkrav. Samtidigt udfordres fungicider af resistensudvikling i bladsvampene. I meldug og Cercospora er de første tegn på fungicidresistens også set i sukkerroer. Bekæmpelse af bladsvampe i kommende sæson gennemgås.

ALH_TMH_SRN2-2020
Hent rapport som PDF Læs mere

I midten af februar mødtes 270 forskere, branchefolk og dyrkere fra Europa, Asien og Amerika på den 77. IIRB (Internationale Institut for Sukkerroeforskning) kongres i Bruxelles. Det kom frem gennem mange af talerne, at samarbejde om nye teknikker og videnskab er vejen frem – og at samarbejdet kommer til at lægge grunden for fremtidens sukkerroedyrkning.

Titlen på denne artikel er formuleret som et spørgsmål og det korte svar er JA. Det andet spørgsmål er så, hvad man skal gøre for at få noget ud af det, og det tredje spørgsmål er, hvor meget merudbytte det drejer sig om udtrykt i kg eller kroner, dvs. kan det betale sig? Vi har ikke svaret på alle disse spørgsmål og de svar vi vil kunne give, vil næsten alle sammen starte med ”det kommer an på….”

 

Cirka halvdelen af årets sukkerroefrø er bejdsede med Gaucho på dispensation. Den anden halvdel beskyttedes mod insekter med Force-bejdsning. Trykket fra skadevoldere har i år været forholdsvis hårdt og en betydende del af arealet er blevet sprøjtet. NBR arbejder med at finde alternative løsninger.

I de forgangne tre år er der i NBR-regi – og til dels i relation til 5T-projektet – lavet undersøgelser i et større antal marker i Danmark og Sverige. I Sverige har fokus ligget på at forklare, hvorfor der i nogle marker findes pletter med udpræget dårlig plantevækst – dvs. et selektivt valg af marker – mens man i Danmark har taget prøver i en god og en mindre god plet hos de dyrkere, der er med i 5T-projektet (figur 1). I den kommende tid skal 5T-projektet afrapporteres og vi skal på forskellig vis forsøge at få mest ud af undersøgelserne.