Publikationer

Her på siden kan du finde rapporter og andet udgivet materiale. Rapporter fra 2009 og frem findes tilgængelige og læsbare her på vores web. Du kan også hente dem ned som PDF-filer. Rapporter fra 2008 og tidligere findes kun som PDF-filer. Rapporterne er skrevet på enten dansk eller svensk men indeholder alle et engelsk sammendrag. Du kan også finde alt NBR materiale som publiceres i tidsskrifterne SukkerroeNyt og Betodlaren.

Filter søgning

Type af publikation
Forsøgsår
Sprog
Emne
Dato

Så er årets sortsresultater analyseret og Sortskommissionen har truffet sin beslutning om, hvilke sorter der er udpeget til dyrkning i 2018. I år er der 15 markedssorter og hele 9 observationssorter på sortslisten.

SRN4-2017 Desirée Börjesdotter
Hent rapport som PDF Læs mere

Sukkerindustriens forventninger til sukkerroeproduktionen i vores to lande er høj. De sidste par år har vi arbejdet med visionen om, at 20 procent af dyrkerne skal nå 20 ton sukker per hektar i år 2020. DKS og Betodlarna støtter målsætningen omkring en holdbar intensificering af dyrkningen for fortsat høj konkurrencekraft.

 

SRN1-2017 Desirée Börjesdotter
Hent rapport som PDF Læs mere

Når vi render ud af lagrene af Safari med gammel etikette, så bliver den tilladte dosering 15 gram. Det er ikke meget at gøre godt med. Så spørgsmålet er, hvorledes vi anvender dem bedst muligt? Og hvad gør vi, når de ikke rækker?

SRN1-2017 Jens Nyholm Thomsen
Hent rapport som PDF Læs mere

5T-projektet har i årene 2014-2016 taget udgangspunkt i 11 gårde i Danmark og Sverige (www.project5T.nu). Robert Olsson fra NBR i Sverige er i gang med at bearbejde data og vil i løbet af 2017 udarbejde en rapport over resultaterne. Hovedformålet med 5T-projektet er at indsamle data fra dyrkningen og bruge disse informationer til at forbedre dyrkningen på den enkelte gård samt generelt.

SRN2-2017 Otto Nielsen
Hent rapport som PDF Læs mere

Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt sukkerudbytte en af de vigtigste parametre. Blandt sukkerroesorter, der har været i afprøvning i mere end et år, er der i år stor forskel i opnået indtægt. Fenja KWS, Ragna KWS, Celesta KWS, Nelson og Daphna giver den højeste indtægt. Forskellen i årets forsøg er fra +2.300 til -2.020 kr. pr. ha. sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. Daphna er den markedsførte sort med højeste indtægt på +1.630 kr. pr. ha. Sorterne Smilla KWS og Selma KWS ligger øverst i gruppen af højest ydende observationssorter. I år afprøves fire ALS-tolerante roesorter, to af sortskandidaterne afprøves for andet år i tre forsøg og to for første gang i samtlige seks forsøg. De afprøves i sortsforsøgene med traditionel ukrudtsstrategi og er udbyttemæssigt ikke på højde med øvrige sorter uden denne egenskab.

 

101 103 109 114-2017
Hent rapport som PDF Læs mere

I projektet IPMIROER finansieret af GUDP er arbejdspakke 3.4 tænkt som demonstrations-, og udviklingsforsøg samt afrapportering til undersøgelse og demonstration af et helt nyt ukrudtssystem, der formodentligt bliver et nyt værktøj i roedyrkningen ind i fremtiden.

På tidspunktet for ansøgningen var der begrundet formodning om, at anvendelse kunne finde sted fra 2017, og der var derfor en ambition om aktiviteter i projektperioden. Imidlertid har al aktivitet i Danmark til nu, bortset fra nogle få demonstrationer i andre regi, været forbundet med fortrolighed, hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre aktiviteter i IPMIROER.

Systemet er demonstreret på Roedagen 2015 samt 2017 sammen med firmaerne, Bayer Crop Science i Danmark og KWS Scandinavia A/S, der har udviklet systemet. Der er også gennemført videnskabelige eksperimenter, der nu er publiceret. I det følgende refereres kort de opnåede resultater og hensyn til at undgå eventuel uønsket resistens dannelse. Endvidere har IIRB, International Institute for Beet Research, arrangeret et seminar i Malmø i december 2017 om bekæmpelse af ukrudt med ALS-inhiberende aktivstof i ALS-tolerante roer. Endeligt er midlet nu registreret i nordzonen i Lithauen, Sverige, Finland og Danmark og registrering undervejs i centralzonen og sydlige zone.

I Danmark er midlet aktuelt registreret i en lavere dosis, end der er eller ansøges om i det øvrige Europa, hvilket bør tages i betragtning, når man vurderer internationale publikationer. Og det har derfor været særdeles relevant at fokusere systemets muligheder under danske forhold. Det følgende er udformet som et notat hovedsageligt på baggrund af litteratur.