Publikationer

Här kan du hitta rapporter och annat utgivet material. Rapporter från 2009 och framåt finns tillgängliga i läsvänligt format här på vår webb. Du kan också ladda ner dem som PDF:er. Rapporter från 2008 och tidigare finns tillgängliga som PDF:er. Rapporterna är skriva på danska eller svenska men inkluderar en sammanfattning på engelska. Du hittar också NBR-material som publicerats i tidningarna Betodlaren och SukkerroeNyt.

Filtrera din sökning

Typ av publikation
Försöksår
Språk
Ämne

Projektets formål
Formålet med projektet er at sammenligne og kvantificere kulturtekniske metoder indenfor sukkerroedyrk-ningen. Dette kan specificeres yderligere:
1) Kvantificere effekten af forskellig intensitet af roer i sædskiftet samt muligheden for at reducere eventuel-le sædskifterelaterede effekter gennem dyrkning af efterafgrøder eller ved at kombinere flere afgrøder i samme mark.
2) Maskintekniske metoder, der muliggør tidligere såning uden at øge risikoen for skadelig jordpakning og herunder en sammenligning af tre typer primær jordbearbejdning (pløjning, dybdeharvning, direkte såning på volde), og hvor der på sigt kan anvendes autonome og relativt lette redskabsbærere.

Projektets formål
Formålet med projektet har været at forebygge, monitere samt at optimere bekæmpelsesmuligheder af skadedyr og bladsvampe i sukkerroedyrkning. Med monitering og varsling har formålet været at give aktuel rådgivning til konsulenter og dyrkere om optimal og rettidig bekæmpelse. Opnåelse af optimal bekæmpelse med anvendte og nye insekt- og svampemidler er undersøgt med forskellige behandlingsstrategier. Bekæmpelsesbehov ved varieret biomasse er derudover også undersøgt. Indledningsvis er effekten af forekomst af skadedyr undersøgt ved dyrkning af afgrødestriber.

Projektets formål
Formålet med projektet er at kvantificere effekten af gødskningsmæssige tiltag på udbytte og kvalitet af sukkerroer. Dette kan præciseres yderligere:
1) Fastlæggelse af optimalt gødningsniveau for plantenæringsstoffer.
2) Kvantificere og sammenligne effekten af gødningstildeling, hvor tildelingen er baseret på forskellige forudsætninger (for eksempel ens mængde kontra gradueret mængde (benævnes ”strategiforsøg”).
3) Validere gældende retningslinjer for gødskning

I tre forsøg undersøges strategier til bekæmpelse af ukrudt. Strategier uden Betanal og Betanal Power har medført 8-9 pct. ukrudtsdækning mod 2-4 pct. dækning i behandlinger med Betanal og Betanal Power, men det har ikke bevirket tydelige udbytteforskelle. Betanal Power udskiftet med Betanal har indikeret sammenlignelig effekt. Nortron indikeres at være mest effektiv, når produktet tages med i strategier fra T2 i disse forsøg – det skyldes dog delvist få sent fremspirede arter. Der er mindre forskelle mellem de afprøvede doseringer af Nortron – med en tendens til dosis/respons. Der er en tendens til færre ukrudt pr. m2, hvor Centium er tildelt efter fremspiring i forhold til før fremspiring. Bedst effekt er opnået, hvor Centium er anvendt både før og efter fremspiring.

505-2020 Mikkel Nilars
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

Herbicidstrategier til bekæmpelse af spildraps er undersøgt. Der er en tendens i forsøget til, at strategierne med Centium før fremspiring har haft en forbedret effekt mod de dominerende ukrudtsarter (raps, snerlepileurt og burresnerre) i dette års forsøg – hvilket ikke var tydeligt i resultaterne fra 2018 og 2019.

506-2020 Mikkel Nilars
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

Ukrudtsbehandlinger udført i bånd i rækken og mellem rækkerne kombineret med radrensninger er afprøvet med forskellige strategier mht. midler. Udgangspunktet er en standard strategi i rækkerne sammen med 2 x radrensning – dette er afprøvet sammen med forskellige løsninger mellem rækkerne med Centium, Boxer, og Proman.
Ukrudtsbekæmpelsen i rækkerne har været effektiv og der er ikke tydelig forskel mellem de forskellige led.
Mellem rækkerne har de parceller, der har fået en tidlig radrensning haft en ukrudtsdækning på niveau med alm. praksis, med undtagelse af burresnerre, som ikke er bekæmpet tilfredsstillende.
Der er en tendens til, at strategierne, hvor der er behandlet med Boxer og Proman har en effekt i forhold til ubehandlet, men ikke på niveau med alm. praksis eller den tidlige radrensning.

507-2020 Mikkel Nilars
Ladda ner rapport som PDF Läs mer

Projektets formål
Formålet med projektet er forsat at udvikle ukrudtsbekæmpelsen i sukkerroer. Dette kan specificeres yderli-gere:
1) Afprøvning af kombinationer, doseringer og timing af kemisk ukrudtsbekæmpelse under hensyntagen til nye begrænsninger i herbicidregistreringer.
2) Undersøgelse af muligheder for båndsprøjtning mellem rækker og i rækker i kombination med mekanisk bekæmpelse.
Projektets aktiviteter

Generelt er svampemidler under massivt pres i landbrugsafgrøder, idet flere aktivstoffer i de kommende år bortfalder pga. skarpere miljøkrav. Samtidigt udfordres fungicider af resistensudvikling i bladsvampene. I meldug og Cercospora er de første tegn på fungicidresistens også set i sukkerroer. Bekæmpelse af bladsvampe i kommende sæson gennemgås.

I midten af februar mødtes 270 forskere, branchefolk og dyrkere fra Europa, Asien og Amerika på den 77. IIRB (Internationale Institut for Sukkerroeforskning) kongres i Bruxelles. Det kom frem gennem mange af talerne, at samarbejde om nye teknikker og videnskab er vejen frem – og at samarbejdet kommer til at lægge grunden for fremtidens sukkerroedyrkning.

I skrivende stund er der ikke givet endelig meddelelse fra Miljøstyrelsen, hvorvidt dispensation til bejdsning med Gaucho i sukkerroer bliver godkendt i 2020. Hvis der gives dispensation til anvendelse af Gaucho vil der kun undtagelsesvist være behov for yderligere insektsprøjtninger. Hvis der ikke gives dispensation til Gaucho er der en ny situation i marken, hvor man som dyrker gennem sæsonen, skal følge forekomsten af skadeinsekter i marken og nøje følge insektmonitoreringen i sit område. Forsøgsresultater i 2019 viser, at når det gælder angreb af runkelroebiller medfører bejdsning med Gaucho og Force begge en effektiv bekæmpelse af runkelroebiller og deraf øgning af plantebestanden.

I

I 2020 er cirka halvdelen af det danske sukkerroeareal tilsået med Force-bejdsede roer. Force-bejdsning beskytter mod jordboende skadedyr under fremspiring, og efter fremspring kan der derfor blive behov for supplerende insekticidsprøjtninger i roer, hvor forekomst af skadedyr overskrider bekæmpelsestærsklen. Det er vigtigt kun at behandle ved konstateret behov, dels for at minimere omkostninger og mindske forbrug af insekticider og dels for at skåne nyttedyr. Derfor er forekomst af skadedyr i Force-bejdsede roer fulgt ugentligt i en række udvalgte marker. Forekomst og varsling har fra april til ind i juli kunne følges på sukkerroer.nu, sukkerroe App og i SEGES registreringsnet.

I disse dage har alle valgt roesorter og venter på at kunne komme i gang med at så. Det er resultaterne fra sidste års cirka 3000 forsøgsparceller i Denmark som er grundlag for den sortliste den danske Sortskommissionen enes om til dyrkning i 2020. Man kan spørge sig selv, om det er rimeligt, at en så stor del af virksomhedens ressourcer investeres i sortsafprøvning? – hvad er udbyttet? Det er naturligt at diskutere omkostningerne for sortsafprøvningen og hvordan den påvirker prisen på frø.

Ved dyrkning af roer bejdset med Force skal der i kommende sæson holdes øje med angreb af skadedyr. Det bliver vigtigt at observere i egen mark, at følge den ugentlige monitering/varsling samt at anvende aktuelle bekæmpelsestærskler. Det tilrådes at være tilbageholdende med sprøjtninger med Karate og Lamdex.

I de forgangne tre år er der i NBR-regi – og til dels i relation til 5T-projektet – lavet undersøgelser i et større antal marker i Danmark og Sverige. I Sverige har fokus ligget på at forklare, hvorfor der i nogle marker findes pletter med udpræget dårlig plantevækst – dvs. et selektivt valg af marker – mens man i Danmark har taget prøver i en god og en mindre god plet hos de dyrkere, der er med i 5T-projektet (figur 1). I den kommende tid skal 5T-projektet afrapporteres og vi skal på forskellig vis forsøge at få mest ud af undersøgelserne.