Forekomst af fritlevende nematoder
Konklusion
Den almindeligste forekommende fritlevende nematod i 26 undersøgte marker på Lolland og Falster er rodsårnematoden (Pratylenchus spp.), som især angriber korn og græs. Den er fundet i alle undersøgte marker. Den næst hyppigst fundne er rodstubnematoden (Trichodoorous, Paratrichodorus), der er fundet i ca.60 pct. af markerne; en art, der kan give alvorlige skader på roerne under kolde og fugtige forhold i foråret.
Conclusion
The most common free living nematodes in Danish soils were root lesion nematodes. It occurred in all 26 studied fields. These nematodes mostly attack cereals and grasses. The second most common were stubby rot nematodes found in around 60 pct of the fields. This nematode may cause damage to sugar beet roots, especially during cold and wet springs.
Formål
NBR har i 2012 og 2013 undersøgt et antal roemarker for forekomst af fritlevende nematoder i DK og SE. Formålet er at undersøge, hvilke arter af fritlevende nematoder, der findes i danske og svenske roedyrkningsarealer, hvordan ser symptomerne ud, og hvordan påvirkes vækst og udbytte i roerne.
De fritlevende nematoder lever i modsætning til de cystedannede nematoder, herunder den velkendte roecystenematod, frit i jorden, og bevæger sig med jordvæsken i en stor del af deres livscyklus. Der findes mange slægter og arter, som har forskellige værtsplanter. Skaderne er ofte værre i regnfulde forår, hvor nematoderne lettere kan bevæge sig hen til deres værtsplante.
De fritlevnde nematoder opdeles i endoparasiter og ektoparasiter. De slægter, som er endoparasiter kan leve inde i deres værtsplantes stængel, blade og rødder. Ektoparasiter nøjes med at suge næring udenpå rødderne, hvilket også kan være skadevoldende.
Angreb af de fleste arter leder til øget forgrening af roerne. Dette medfører mere spild ved optagning og lavere renhed pga. vedhængende jord. Nematodernes sår på rødderne kan være indfaldsvej for rodråd fra angreb af foreksempel Fusarium spp. og Verticillium spp. (foto 1).
Metode
Der er undersøgt i alt 26 roemarker på Lolland og Falster, og 99 marker i det svenske dyrkningsområde (tabel 1). På hver mark er en jordprøve udtaget på et begrænset areal ca. 400 m2 for at få så lidt variation i jordtype som muligt. Prøverne er analyseret ved Nematodlaboratoriet på SLU (Sveriges Landbrugs Universitet) ved Alnarp.
Resultater og diskussion
Den mest forekommende nematod i markerne er rodsårsnematoden (Pratylenchus spp). Den er fundet i alle danske marker og i 96 pct. af de svenske marker. Næst hyppigst forekommende er rodstubnematoden (Trichodoorous spp., Paratrichodorus spp.), som er fundet i mere end 60 pct. af de danske og svenske marker. Rodgallenematoder (Meloidogyne spp.) er fundet i en mark i Danmark. I Sverige er den fundet i 8 pct. af de undersøgte marker. Nålnematoden (Longidorous spp.) er fundet i 31 pct. af de danske marker, men forekomsten var kun meget høj på en af markerne.
I tabel 2 ses antallet af individer, som forekommer af hver art i marker undersøgt i 2012. Tal fra undersøgelserne i 2013 er i nærværnede stund ikke klar. I figur 2 ses forekomster af de forskellige arter i de danske jorde.
Tabel 1. Andel marker, hvor forskellige fritlevende nematoder er fundet.
Danmark | Sverige | |
Rodgallenematoder (Meloidogyne spp.) | 1/26 4% | 8/99 8 % |
Rodstubnematoder (Trichodoorous spp., Paratrichodorus spp.) | 16/26 62 % | 63/99 64 % |
Rodsårsnematoder
(Pratylenchus neglectus, crenatus, fallax) |
26/26 100 % | 95/99 96 % |
Nålnematoder (Longidorous spp.) | 8/26 31 % | 9/99 9 % |
Tabel 2. Forekomst af fritlevende nematoder i marker på Lolland og Falster 2012.
Mark | Sædskifte | Rodgalle-nematoder | Stubrods-nematoder | Rodsårs-nematoder | Nål-nematoder |
Holeby (SKO) | 0 | 10 | 550 | 0 | |
Nakskov (OEL) | Roer, byg, hvede | 0 | 10 | 210 | 0 |
Bandholm (MR) | Roer, hvede, hvede | 0 | 10 | 360 | 0 |
Rødby (HH) | Roer, byg, hvede | 0 | 6 | 75 | 0 |
Sakskøbing (DC) | Roer, byg, hvede | 0 | 6 | 45 | 420 |
Sakskøbing (MH1) | Roer, byg, hvede, hvede | 0 | 2 | 450 | 0 |
JE (Skottemarke) | Roer, byg, hvede, hvede | 0 | 0 | 115 | 0 |
Holeby (AH) | Roer, byg, hvede, byg | 0 | 2 | 16 | 0 |
Maribo (KN) | Roer, byg, hvede | 0 | 2 | 740 | 0 |
Nykøbing F (CO) | Hvede, hvede, raps, hvede, roer | 0 | 3 | 250 | 1 |
Rodstubnematoder (Trichodoorous spp., Paratrichodorus spp.)
Rodstubnematoder er ektoparasiter, som angriber i spidserne af unge rødder tidligt om foråret og kan give ganske alvorlige skader. Rødderne bliver brune og kolapser. Når rødder gror videre opstår symptomet ”rod-stub” altså en rod som er lille og tyk. Hovedroden udvikles dårligt og istedet dannes flere siderødder. Nematodens livscyklus tager cirka 6–7 uger. Angrebne planter bliver små og ofte lyse pga. hæmmet næringsstofoptagelse. I England taler man om ”Chick and hen plants”, dvs. store og små planter mellem hinanden, hvor de små planter er angrebne af nematoderne. Nematoderne har mange værtsplanter, bl.a. sukkerroer, løg, rødbeder, kartofler, gulerødder, ærter og lucerne. Jordbearbejdning, der udtørrer jorden har en vis effekt mod angreb.
Rodstubnematoder er almindeligt forekommende i jorde med stort indhold af sand, hvilket der også er fundet i denne undersøgelse. Dette betyder, at nematoden er afhængig af ganske fugtige forhold for at kunne bevæge sig. I kolde og fugtige forår bliver skaderne derfor større.