IPMIROER; Delrapport om sædskifte og efterafgrøde

Konklusion

Sammendrag

Der er i projektet lovet en beslutningsstøttemodel for afgrøderækkefølge i et roesædskifte hvori der indgår efterafgrøder, herunder deres sanerende virkning. Dette skulle ske på baggrund af et litteraturstudie.

Det har ikke været muligt at opnå en direkte beslutningsstøtte model eller et program. I følgende notat beskrives dog den vigtigste problematik blandt andet på baggrund af nye resultater fra langtidsliggende sædskifteforsøg dels i Etzdorf i Tyskland samt ved Sofiehøj ved Holeby i Danmark.

De umiddelbart vigtigste skadegørere, som relateres til sædskiftet og jord, er gennemgået, og de peger alle på, at der børe være et interval bestående af flere år imellem roeafgrøden, nært beslægtede eller afgrøder, der er værter for de mest tabsgivende skadevoldere som for eksempel nematoder.

Nyere resultater fra et tysk og et dansk langtidsliggende sædskifteforsøg er gennemgået. Resultaterne peger i retning af, at der bør være et flerårigt interval imellem ”roeafgrøden”, som beskrevet ovenfor. Dog har lucerne i de tyske forsøg kunne afbøde en del af udbyttetabet i sukkerroer ved et mindre interval i mellem roerne. I det danske forsøg har olieræddike som efterafgrøde haft en positiv tendens på sukkerudbyttet, gul sennep en negativ påvirkning, gylle til efterafgrøden en negativ påvirkning og at tættere interval end 4 år imellem roerne en gennemgående negativ virkning af på udbyttet i roerne. Anvendelse af en nematodtolerant sort i roesædskiftet har haft en positiv påvirkning på udbyttet. På baggrund af resultaterne for det samlede sædskifte foreslås et mere ideelt sædskifte: Roer(NT) – Byg – Hvede – (½Raps, ½ alternativ, f.eks Byg).

Det fremgår af beskrivelsen, at sædskifte og sortsvalg ofte kan hænge nøje sammen.