indhold

Ukrudt sen fremspiring

Jens Nyholm Thomsen
561-2014

Konklusion

I to forsøg undersøges effekten af forskellige strategier mod sent fremspiret ukrudt. I forsøgene er der i gennemsnit 90 ukrudtsplanter per kvadratmeter i ubehandlet, og hvidmelet gåsefod dominerer begge forsøg.

Der har været høj effekt af behandlingerne i 2013 og 2014. Højest effekt mod ukrudt er opnået, hvor der er anvendt 4 sprøjtninger eller en forudgående Commandsprøjtning efter såning.

Conclusion

In two trials the efficacy of different herbicide programs against late emergence weeds are studied. In the trials an infestation with 90 weeds per square meter is observed. CHEAL is dominating in both trials.

A high efficacy in 2013 and 2014 of all treatments is observed. Highest efficacy is obtained with 4 applications and with a strategy containing an application with Command after sowing before emergence in addition to a full post emergence program.

Formål

I 2014 er der gennemført to forsøg, hvor effekten af senere påbegyndt program undersøges og sammenlignes med normal tidlig opstart.

Metode

To parcelforsøg med tilfældig fordeling af behandlinger i fire gentagelser er anlagt ved Holeby og Maribo. Forsøgene er sået 2. og 4. april. Ukrudtsbehandlingerne er jævnfør plan i tabel 1 gennemført i perioden 10. april til 6. juni. Behandlingerne er påbegyndt i alle led, på nær 9 og 10 med Command, på samme tidpunkt. Men der er forskellige antal sprøjtninger og forskellig afslutning.

Ukrudt i de to forsøg er optalt ved forventet fuld virkning af alle herbicider cirka 3 uger efter sidste behandling 26. juni, og bestand er opgjort igen inden høst 21. og 22. august. Ukrudtssprøjtningerne er udført med gul ISO F-02-110 fladsprededyser, vandmængde 155 l /ha, tryk 3 bar, hastighed 5,6 km/t og bomhøjde 50 cm over jordoverfladen. Forsøgene er høstet den 6. og 14. november.

Resultater og diskussion

Ved optælling i juni er der henholdsvis 45 og 135 ukrudtsplanter/m2 i de to forsøg. Begge forsøg er domineret af hvidmelet gåsefod (CHEAL)

Resultater for gennemsnit af de to forsøg ses i tabel 2. Der er ikke forskel i behandlingernes selektivitet med hensyn til afgrødens sundhed, idet alle forsøgsled viser høje karakterer for sundhed.

Der er høj effekt af alle behandlinger, men i led 3 og 7 hvor der er anvendt halvdelen (0,5 N) af dosis ses mindre effekt i juni (Tabel 2) og i august (figur 1).

Forskellen imellem de forskellige strategier fremgår bedst af gennemsnit 2013 og 2014. Her ses det at fuld dosis udført 4 gange (led 2 og 8) har højere effekt end led med 3 sprøjtninger. Effekten er yderlige forøget med strategien i led 10 hvori der indgår en Command sprøjtning og fuldt sprøjteprogram efterfølgende.

Desværre har der i både 2013 og 2014 været meget høj effekt af alle ukrudtssprøjtninger i et normal program, og den sene mældefremspiring efter endt ukrudtsbekæmpelse er ikke set i de 2 år. Derfor skal der yderligere forsøg til for at kunne vise forskellen imellem behandlingerne.