Publikationer

Feltstudier viser en positiv effekt af blomsterstriber på naturlige fjender, men effekten på skadedyr er vanskeligere at bestemme på grund af den komplekse dynamik gennem dyrkningssæsonen mellem naturlige fjender og skadedyr. Værdien af at fremme naturlige fjender med blomsterstriber fremgår af deres dokumenterede bidrag til prædationen på de to vigtigste bladlusarter på sukkerroer, hvilket understreger behovet for at fremme disse naturlige fjender og i fremtiden inkludere naturlige fjender i monitering og varsling. Digitale løsninger i form af LED flyvesensorer kan bruges til vurdering af virkningerne af biologisk kontrol på skadedyr og biodiversitet, men de bør suppleres med traditionelle metoder til yderligere krydsvalidering.

I to forsøg er bekæmpelse af naturligt forekommende ferskenbladlus undersøgt med forskellige insekticider og alternative midler med en enkelt behandling. Mest effekt ses med de godkendte midler Pirimor 500 WG og Teppeki. Det ikke-godkendte Carnadine viser også god effekt, mens Mavrik viser lavere effekt i de to forsøg. De ikke-godkendte midler Flipper + Dynex og Neudosan Agro udviser ikke effekt ved en enkel behandling foretaget i de to forsøg. Renol indikerer lidt effekt, mens Silwet Gold indikerer lille effekt, men Renol og Silwet Gold er kun afprøvet i et forsøg hver.

I to forsøg i 2024 med relativt milde angreb af trips er der ikke opnået sikkert merudbytte for behandling med Lamdex. I gennemsnit af fire og seks års forsøg ses der svag tendens til færre planter med skade af trips to uger efter behandling med Lamdex, men de opnåede merudbytter på 0-3 procent er ikke med sikkerhed forskellige fra ubehandlet.

Formålet med denne forsøgsaktivitet var at undersøge effekten af fire biostimulantprodukter (Ambition Algae, YaraVita Optitrac, Nuvola OR og Megafol), når de blev anvendt som tankmix med herbicidstrategier i sukkerroer.
Samtlige fire testede produkter bidrog til en signifikant reduktion af fytotoksiske skader, hvilket blev vurderet ved visuelle observationer. I forsøgsled 4, hvor grundstrategien inkluderede 2 x Centium efter fremspiring, blev der observeret fytotoksiske skader i form af klorose og hvidfarvning i et omfang på 21,0-26,7%. Ved anvendelsen af biostimulanterne Ambition Algae, YaraVita Optitrac, Nuvola OR og Megafol blev disse skader reduceret til omtrent det halve, hvilket var signifikant lavere end i led 4. Der var dog ingen signifikante forskelle mellem de fire biostimulanter indbyrdes. NDVI-målinger (Normalized Difference Vegetation Index) bekræftede resultaterne af de visuelle vurderinger ved at påvise højere NDVI-værdier i de forsøgsled, der modtog behandling med biostimulanterne. Forskellene i NDVI-værdier mellem de enkelte biostimulantbehandlinger var dog ikke signifikante.
Forsøgene viste desuden en tendens til udbytteforøgelse ved anvendelse af biostimulanter i kombination med Centium efter fremspiring. Denne tendens var dog ikke statistisk signifikant.
Det var første år, at produkterne Ambition Algae, YaraVita Optitrac og Nuvola OR blev inkluderet i NBR-forsøg, hvilket gør det nødvendigt med yderligere undersøgelser for at drage mere sikre konklusioner om deres effekt på udbyttet. Biostimulantproduktet Megafol blev derimod testet for tredje år i træk, og analyser af otte forsøg fra perioden 2022-2024 viste en gennemsnitlig, ikke-signifikant merudbytteforøgelse på 0,14 t/ha, svarende til ca. 1%. På trods af de positive resultater vurderes denne udbytteforøgelse ikke at være tilstrækkelig til at dække de økonomiske omkostninger ved anvendelsen af produktet.
Anvendelsen af biostimulanter kan blive mere relevant i fremtiden, især i et scenarie, hvor adgangen til “skånsomme” herbicider reduceres, og hvor landmændene i stigende grad må arbejde med herbicider, der har en højere grad af fytotoksisk påvirkning.

Formålet med denne forsøgsaktivitet var at afprøve nye biostimulanter i sukkerroer og vurdere deres effekt på sukkerudbyttet.
Udbytteanalysen af vekselvirkningerne mellem N-niveau og biostimulanter i NBR-forsøgene viste, at biostimulanterne BlueN (sen anvendelse), Kinsidro Grow+ i kombination med BlueN samt Stimplex resulterede i et signifikant merudbytte ved højt N-niveau i forhold til det ubehandlede led (0,57–0,65 t/ha merudbytte). Tidlig anvendelse af BlueN resulterede derimod ikke i et signifikant merudbytte, idet stigningen kun var 0,27 t/ha. Ved moderat eller lavt N-niveau blev der ikke observeret noget merudbytte ved anvendelse af biostimulanterne. Desuden var der ingen signifikante forskelle i sukkerudbyttet mellem tidlig og sen anvendelse af BlueN eller ved kombinationen med Kinsidro Grow+. NDVI-målingerne viste en tydelig respons på N-niveauerne, men ingen klar effekt af biostimulanterne.
Resultaterne fra COBRI-forsøgene viste, at effekten af BlueN og Vixeran varierede betydeligt mellem de enkelte forsøg, og at effekten generelt er usikker på tværs af de tre N-niveauer. Der blev dog observeret visse positive tendenser.
Vækstforholdene i 2024 var optimale for høj mineralisering af kvælstof i jorden, hvilket muligvis kan forklare udbyttefaldet i de ubehandlede led i både de danske NBR-forsøg og det ene belgiske forsøg ved høje N-niveauer. Med kun ét års forsøgsdata og en stor variation mellem lokaliteterne er det dog for tidligt at konkludere, om der er en reel og stabil effekt af biostimulanter på udnyttelsen af kvælstof i sukkerroer.

I begge år blev der opnået tilsvarende sukkerudbytter ved at erstatte 25% af den tildelte kvælstofmængde med kvælstof via bladgødskning. Der var dog tale om ikke-signifikante merudbytter for kvælstoftildeling i 2024 og der er derfor brug for flere forsøg, for generelt at kunne konkludere om kvælstofudnyttelsen ved bladgødskning.

I begge år blev yderligere en variant af bladgødning afprøvet. I begge tilfælde sås udbyttetab i forhold til en kvælstofstrategi baseret på 60 kg N per ha placeret + 2 x 10 kg N per ha via bladgødskning.

Supplerende forsøg i 2024 indikerer, at bladgødskning bør opstartes tidligere (maj-juni) end i ovennævnte forsøg (juni-juli).

I forsøget i 2024 indgik måling af lattergasemission. Der vil dog ikke blive draget nogen konklusioner før der foreligger flere forsøgsresultater fra kommende forsøg i 2025.

I to forsøg 2024 med angreb af alle fire svampesygdomme meldug, rust, Cercospora og Ramularia er forskellige bekæmpelsesstrategier med fungicider samt en gødningssuspension undersøgt.
I årets forsøg er højeste relative udbytte på 115 og nettoindtægt på 3.100 kr. pr. ha opnået med to behandlinger med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,55 liter Propulse pr. ha. Behandlingen har haft god effekt på rust, meldug og Ramularia og noget effekt på Cercospora. En tredje behandling med 0,5 liter Amistar Gold har ikke øget merudbyttet. To behandlinger med 0,3 liter Comet Pro pr. ha eller to behandlinger med blandingen 0,5 liter Amistar Gold + 0,55 liter Propulse pr. ha har givet lidt lavere merudbytte, men uden sikker forskel til blandingen Comet Pro + Propulse. Første afprøvning af den flydende gødningssuspension Vitalosol Gold ikke har øget merudbyttet.
Fem forsøg 2023-2024 viser, at bedste resultat er opnået med to behandlinger med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,55 liter Propulse og lidt lavere udbytte, men uden sikker forskel er opnået med blandingen 0,5 liter Amistar Gold med 0,55 liter Propulse. Halvering af dosering af en af blandingspartnerne har medført lidt lavere udbytte, men uden sikker forskel til fuld dosering.
Bekæmpelse af bladsvampe har i gennemsnit af ti års forsøg medført en udbyttestigning på 2,0 tons sukker pr. ha svarende til 13 pct. merudbytte og 3.700 kr. pr. ha i nettoindtægt.

I to forsøg 2024 er behov for svampebekæmpelse undersøgt i forhold til optagning fra september til december i to sorter med høj modtagelighed overfor rust og meldug. I forsøgene er første og anden behandling udført med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,55 liter Propulse, og tredje behandling er udført med 0,5 liter Amistar Gold pr. ha.

Forsøgsresultaterne viser generelt tydelig effekt af at svampebehandle selvom der ikke ved alle optagningstider er opnået forskel mellem antallet af behandlinger. Ved påbegyndt svampebehandling sidst i juli, og ved optagning sidst i september har en enkel behandling vist tendens til at medføre højeste nettomerudbytte. Ved optagning sidst i oktober har to behandlinger vist højeste nettomerudbytte, og ved optagning sidst i november har to til tre behandlinger været mest optimale. Ved sidste optagning først i december har tre behandlinger givet det bedste resultat.

I gennemsnit af tre forsøg 2023-2024, viser resultaterne højeste nettomerudbytte ved to behandlinger ved optagning 25. oktober, og to til tre behandlinger viser højeste nettomerudbytte ved optagning 19. november, men der er ikke sikker forskel mellem to og tre behandlinger ved begge optagningstider.

Tilvækst i forsøgene 2024 korrigeret til perioden fra 15. september til 15. december ligger på 22 pct., hvilket er noget lavere end målt i forsøgene 2006-2010, der korrigeret ligger på 34 pct. i gennemsnit.

I 2024 har rust udviklet sig senere og langsommere end tidligere år. De første symptomer på rust er observeret sidst i juli, især i kystnære områder. Efterfølgende har rusten udviklet sig langsomt, men er taget til i udvikling fra midten af september. Meldug har udviklet sig relativt sent og lokalt kraftigt i den varme og tørre periode i august, hvor også Cercospora har taget til i styrke. I mange marker har Cercospora udviklet sig forholdsvis mere end i tidligere år. Ramularia har også optrådt i mange marker og mere end sædvanligt, men på relativt lavt niveau.

På 23 lokaliteter i 2023 og 24 lokaliteter i 2024 er der udtaget jordprøver og opgravet roer med formålet at undersøge udbredelsen af jordbårne svampe samt fritlevende nematoder.

Der er i 18 af prøverne i 2023 og i 15 af prøverne fra 2024 fundet middel eller høj risiko for angreb af rodbrand forårsaget af Aphanomyses og/eller Pythium. Dette tyder på, at rodbrandsvampene er forholdsvist vidt udbredt i dyrkningsområdet. Rodbrand kan give op til 10 pct. udbyttetab (fundet i tidligere forsøg hos NBR). Problemet med rodbrand kan i dag stort set løses med effektiv bejdsning af roefrøene med fungicid.

Der er i jordprøverne fundet seks forskellige arter af fritlevende nematoder, hvoriblandt de oftest forekommende er rodsårsnematoder (Pratylenchus neglectus, P. thorni) og stubrodnematoder (Trichodoorous spp., Paratrichodorus spp.).

• Resultaterne fra 2023 og 2024 viste, at byg kan etableres relativt simpelt ved hjælp af bredspredning af bygkerner i forbindelse med såbedstilberedning til sukkerroer. Der blev anvendt en udsædsmængde på 60 kg byg per ha, hvilket gav en bestand af byg, som i de fleste tilfælde formodentlig var højere end nødvendigt.
• Byggen bør fjernes med et græsmiddel 30-40 dage efter bredspredning for at undgå for store udbyttetab medmindre der forventes kraftige angreb af bedebladlus eller angreb af ferskenbladlus (se nedenfor).
• Internationalt projekt i COBRI-regi med NBR-deltagelse, har vist at byg mellem roerne kan reducere omfanget af bladlus og virusgulsot. I skrivende stund indsamles 2024-data og engelsksproget publikation er under udarbejdelse. På baggrund af konklusionerne herfra vil det forhåbentligt kunne angives, hvornår byggen optimalt skal fjernes i tilfælde af bladlusangreb.
• Byg havde en signifikant reducerende effekt på omfang af skader fra trips i forsøgene. Den reducerende effekt fra byg kan formodentlig opnås inden byggen konkurrencemæssigt påvirker udbyttet. I et andet projekt har man uden held undersøgt om det er muligt at forudsige tripsangreb og dermed at kunne angive, hvor og hvornår det vil være formålstjenligt at etablere følgeplanter.
• Etablering af følgeplanter skal gennemføres inden det med sikkerhed vides, hvor store angreb fra skadedyr, der kan forventes. Dette er en ulempe ved metoden, og det anbefales derfor at skadedyrsangreb indtil videre forsøges forebygget ved hjælp af andre metoder.
• Hvis der fremadrettet bliver et øget skadedyrstryk, kan det blive relevant at genoptage forsøgene og herunder kvantificere udbyttetab, når byggen f.eks. fjernes i to trin (i rækkerne i første trin og mellem rækkerne i andet trin) eller at byggen kun anlægges mellem roerækkerne.

Mellem maj og juli 2024 blev der i samarbejde med Nordic Sugar gennemført ugentlig monitering af skadedyr på 15 sukkerroemarker. Alle marker er tilsået med frø bejdset med Force 20 CS. I roernes tidlige vækststadier blev der generelt observeret lave skader af trips, runkelroebiller og jordlopper. I slutningen af maj kunne bedeflueæg findes i hele dyrkningsområdet, og skadetærsklen var overskredet flere steder. Generelt blev der dog kun set få procent mineret bladareal. Bedebladlus havde meget lav forekomst i sukkerroer i 2024. Ferskenbladlus kunne findes i mange af observationsmarkerne i slutningen af juni, og skadetærsklen var overskredet på de fleste lokaliteter. Der blev dog kun meget sporadisk set symptomer på virusgulsot i september.

Baseret på tre års resultater fra markforsøg opnået i dette projekt:
• Det er muligt at indsamle farvebilleder af sukkerroer med et RGB-kamera monteret på en markrobot i tilstrækkelig kvalitet til at et menneske kan genkende de gængse sygdomme rust, meldug og Cercospora-bladplet.
• Efter annotering af billederne er det muligt at træne og validere et dybt neuralt netværk til at genkende sukkerroe, baggrund og sygdomme (rust og delvist meldug; Cercospora-bladplet var ikke tilgængeligt i testdata).
• Det er muligt at monitorere sygdomsudviklingen i sukkerroer i marken over tid ved at analysere de indsamlede billeder med det trænede netværk.
• Vi kan identificere de områder i markforsøgene, hvor sygdommene starter og udvikler sig ud fra.

Formålet med denne forsøgsserie var at afprøve forskellige kombinationer af Conviso One i bred- og båndsprøjtning kombineret med radrensning. Forsøgene har vist, at man ved at båndsprøjte med 0,32 l/ha Conviso One i én af to behandlinger eller med 0,16 l/ha Conviso One i to behandlinger kan opnå mindst samme effekt som ved NBRs standard strategi med fire behandlinger uden Conviso One. (Conviso One er i alle behandlinger blandet med standardmidlerne Betanal, Nortron og Goltix). I de sidste to led er Conviso One bredsprøjtet med 0,16 l/ha (sammen med standardmidlerne) – også her er der opnået tilfredsstillende effekt, med undtagelse af et forsøg, hvor effekten har være for lav ved den sene anvendelse af Conviso One – hvilket viser, at timing er vigtig. Bredsprøjtning med 0,16 l/ha Conviso One er godkendt i dag, men produktet markedsføres ikke.
I alle led med Conviso One er kun udført to sprøjtninger, hvilket medfører en besparelse på de almindelige roemidler (Betanal, Nortron og Goltix) på op til 50% i sammenligning med en standard strategi med 3-4 sprøjtninger. Anvendes båndsprøjtning vil denne besparelse være op til 75%.

Roeåret 2024 var kendetegnet ved en langstrakt såperiode, hvor størstedelen af arealet blev tilsået sent, i maj måned. Der var et kort såvindue midt i marts, hvor nogle dyrkere formåede at udføre en god såning om end nogle marker blev oversvømmede af efterfølgende store nedbørsmængder. Efter vådt, koldt og ustadigt vejr i april måned, blev hovedparten af roearealet tilsået i første halvdel af maj. Hurtig optørring medførte i nogle marker skorpedannelse med plantetab til følge og enkelte marker blev sået om.

Der har været lav forekomst af stokløbere i 2024 som følge af sen såning og efterfølgende lunt vejr. Ukrudtsbekæmpelse har i de tidligst såede marker haft høj effekt. I de senere såede marker har ukrudtsbekæmpelse været problematisk som følge af en lang periode med kraftig vind og regnbyger, men generelt har ukrudt været et mindre problem i 2024, da roerne hurtigt har lukket rækkerne.

På trods af den sene start på vækstsæsonen har relativt gode væksttemperaturer, og for de fleste områders vedkommende også jævn nedbør betydet, at der var betingelser for en god høst på trods af en kortere vækstsæson.

I forsøgene er afkastet fra markedssorterne i gennemsnit 14,6 ton sukker per hektar i årets fem konventionelle danske udbytteforsøg. Hvis årets fire svenske forsøg bliver inkluderet, giver det i gennemsnittet 16,4 ton sukker per hektar for markedssorterne, denne store forskel skyldes den senere såning i Danmark i 2024. Forskelle i opnået økonomi i årets forsøg, for sorter som har været i afprøvning i to år eller mere, svinger fra +1.596,- til -1.901,- kr. pr. ha sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. I top i år er sorterne Fabienna KWS, Drusilla KWS samt Selma KWS og Caspian: Ser vi på tre års resultater i begge lande (24 forsøg) finder vi Fabienna KWS, Miracula KWS, Selma KWS, Caprianna KWS og Gabriela KWS med de højeste sukkerudbytter.

Samlet set har sukkerroerne klaret sig godt i 2024, og udbyttet ligger tæt på det normale niveau. Det er kun i tilfælde med meget sen såning og tidlig høst, at sukkerindholdet har været usædvanligt lavt. Der er dog stor forskel på de forskellige sukkerroesorters opnåede udbytte. Det er vigtigt at bemærke, at frøpriser eller andre omkostninger ikke er fratrukket, og den nye markedsordning kan forstærke forskellene mellem sorterne. Når man skal vælge roesort, er et stabilt og højt sukkerudbytte en af de vigtigste faktorer. En markedsført sort skal kunne levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold, og sorterne testes i mindst to år, før de kan markedsføres.

I tre forsøg undersøges strategier til bekæmpelse af ukrudt. Der har i år generelt været en meget god effekt af alle ukrudtsstrategier med Betanal, og de største forskelle blev observeret når man udelader Betanal i en strategi. Sæsonen 2024 var kendetegnet ved et meget vådt forår – og deraf følgende sen såning i stort set alle forsøg. Den sene såning efterfulgtes af varme og fugtige forhold, hvilket generelt set var gunstigt for en hurtig fremspiring af både roer og ukrudt. Vejrbetingelserne i sprøjteperioden var præget af både vind og regn, hvilket udfordrede rettidigheden. Vejret anses dog ikke at have påvirket resultaterne fra forsøgsserien negativt. Der er udført forskellige strategier med og uden clomazon (Centium) – de fytotoksiske skader fra clomazonbehandlingerne har igen i år været tydelige – og det har resulteret i begrænsede udbyttetab i de parceller der har fået clomazon efter fremspiring. På effektdelen synes Centium efter fremspiring at kunne forøge effekten overfor ukrudtet – specielt vejpileurt har været vanskelig at bekæmpe i et af forsøgene – og her har Centium givet et væsentligt løft af effekten. I ledene 11-15 er fire biostimulanter afprøvet mht. om de kan hjælpe planterne imod fytotoksiske skader fra herbicidbehandlingerne. Vi har for overskuelighedens skyld i år valgt at skille konklusionerne omkring biostimulanterne ud i en særskilt rapport som du også kan finde her i beretningen (tallene for disse led indgår dog i tabeller m.m. i denne rapport).

I tre forsøg undersøges forskellige sukkerroesorters evne til at dække markoverfladen og herved yde konkurrence mod det fremspirende ukrudt. Sæsonen 2024 var kendetegnet ved et meget vådt forår – og deraf følgende meget sen såning. Den sene såning har bevirket, at roerne kom hurtigt i god vækst og generelt har udviklet meget top. Der har derfor ikke været de forventede forskelle i topstrukturen. I specielt et af forsøgene er der dog vist tendenser til, at den mest dækkende sort også har haft mindre ukrudt end de andre. Forsøgene i 2024 er første års forsøg af denne type og de forventes gentaget i 2025. Det vil kræve flere års forsøg, med forskellige klimatiske forhold at kunne konkludere noget entydigt.

Så er det snart to år vi sidst havde Roedag på Sofiehøj. Roedagen afholdes hver andet år i et samarbejde mellem Nordic Sugar, VKST og NBR.

Markforsøg er en stor og vigtig del af NBRs virksomhed, og vi lægger stor vægt på at finde gode forsøgssteder for at opnå jævne, pålidelige resultater. En del af denne proces er at analysere jordprøver for risikoen for rodbrand.
Rodbrand er et samlingsnavn for patogener, svampe eller svampelignende organismer, som tidligt angriber små sukkerroer og forårsager symptomer på hypokotyl og rod, som kan “brænde” væk. Ved alvorlige symptomer dør planten af angrebene, mens den ved milde symptomer kan overleve, men bliver hæmmet i væksten.

Insektskader på sukkerroer har fået øget fokus i de seneste år, hvor visse marker rammes betydeligt hårdere end andre. I denne undersøgelse er det analyseret, hvordan markstørrelse, afstanden til nærliggende sukkerroemarker og andelen af markkanter påvirker insektpopulationerne i både Sverige og Danmark.