Publikationer

Farmdroids markrobot er efterhånden et udbredt syn ved økologisk dyrkning af blandt andet sukkerroer, løg og spinat samt diverse grønsager. Ved konventionel dyrkning er udbredelsen af robotten fortsat begrænset, men Farmdroid forsøger nu at ændre dette ved at kombinere mekanisk og kemisk bekæmpelse.

Efter en spændende ROEDAG i juni måned, gentog NBR, Nordic Sugar og VKST succesen med et efterårstræf den 23. oktober, hvor omkring 150 personer deltog.

Nu hvor høsten nærmer sig sin afslutning, kan vi konstatere, at årets kampagne er forløbet usædvanligt gnidningsfrit. De indsamlede høstresultater ser generelt gode ud, selvom enkelte marker har lavere tal, sandsynligvis på grund af årets lokalt voldsomme svampeangreb. Samtidig befinder NBR sig i en periode med hurtig udvikling, med nye resultater fra årets forsøg og en frisk vurdering af sortsmaterialet frem mod 2026. Det giver os vigtig vejledning og støtte til planlægningen af den kommende dyrkningssæson.

I løbet af dyrkningssæsonen 2025 har vi hos NBR gennemført et IPM-projekt for miljøstyrelsen. Formålet med projektet har været at øge kendskabet til rækkesprøjtning på små og mellemstore landbrug. Projektet har fokuseret på rækkesprøjtning i sukkerroer og spinat. Projektet er gennemført i samarbejde med Vikima, Mertz, Nordic Sugar og Ødemark Gods.

Vi har set stigende angreb af Cercospora-bladplet i sukkerroerne i de sidste 5-6 år, og i 2025 har vi oplevet de hidtil højeste angreb af Cercospora. Nogle dyrkere har i september-oktober set deres marker visne og ny top gendannet. Etablerede angreb medfører både lavere rodudbytte og tydeligt reduceret sukkerindhold. Angreb af Cercospora ser ud til at blive et tilbagevendende problem, som kræver nye strategier fremover.

Resultaterne for årets sorter er nu gennemgået, og Sortskommissionen har besluttet, hvilke sorter der anbefales til dyrkning i 2026. Vi har fælles sortsafprøvning mellem Danmark og Sverige, hvilket betyder, at sortslisten i år byder på mange muligheder: 26 markedssorter og otte testsorter. Det er dog op til de enkelte frøfirmaer at beslutte, hvilke af de sorter på listen de faktisk vil markedsføre i Danmark. Derudover er der igen i år blevet testet sorter på økologiske marker, og til den kommende sæson vil der være tre økologiske sorter at vælge imellem.

Der har været stor aktivitet af skadevoldende insekter i roemarkerne i år. De ny fremspirede planter blev angrebet af trips, derefter fulgte bedefluelarver med første og anden generation, og samtidigt dukkede bedebladlus og ferskenbladlus også op. Derudover er spredte angreb af bedeskimmel set i flere marker i 2025.

Kåltrips er blandt de tidligst forekommende skadedyr i sukkerroer, og aktuelt har vi kun et enkelt insektmiddel til bekæmpelse af trips, Lamdex, og det er i risiko for udfasning. Der er derfor brug for flere værktøjer til hurtig indsats mod kåltrips, og alternative midler kan blive vigtige fremover. Kåltrips anses efterhånden som et velkendt skadeinsekt i både Danmark og Sverige, men forekommer ikke i nabolande syd for grænsen, hvilket betyder, at der eksisterer begrænset erfaring og viden om bekæmpelse af kåltrips. Skadedyret i Danmark har været udbredt i 2025, flere marker havde angreb over bekæmpelsestærsklen, og enkelte marker blev endda omsået pga. tidlig angreb af kåltrips.

Efter en vellykket etablering af sukkerroemarkerne og en sæson præget af både jævn og rigelig nedbør, ser 2025 ud til at blive et forrygende år for sukkerroeproduktionen. Indtil begyndelsen af august har der ikke været nogen betydningsfulde tørkeperioder, hvilket har givet planterne optimale betingelser for vækst og dannelse af store sunde toppe. Dette lover godt for både udbytte og kvalitet ved den kommende høst.

Roedag 2025 blev afholdt den 11. juni ved Sofiehøj. Efter en meget tør start på vækstsæsonen skiftede vejret og op til Roedagen faldt der store mængder nedbør, som gjorde det ret besværligt at få maskiner og andet grej ud i marken. I modsætning til tidligere år var der i år opsat et madtelt i marken. Frokosten kunne derfor serveres udendørs og heldigvis kom solen frem i løbet af dagen. Der var et godt fremmøde med samlet omkring 350 gæster og arrangører som i fællesskab hurtigt fandt det gode humør frem trods den våde start.

Overskriften fortæller at dette er et emne vi har beskæftiget os med igen og igen i løbet af de sidste 20 år og nu tager vi måske en runde til, hvilket vi kommer tilbage til længere nede i artiklen.

I år har vi observeret de første symptomer på bladsvampe, herunder bederust, to uger tidligere end sædvanligt. Der er hovedsageligt fire bladsvampe i spil på markerne. Bekæmpelse af bladsvampe kræver en rettidig optimal bekæmpelse for at beskytte sukkerroerne og sikre et godt sukkerudbytte. I det følgende gennemgås den aktuelle situation, bladsvampenes symptomer samt de nye behandlingsstrategier, der anbefales for at håndtere bladsvampe bedst muligt i 2025.

Feltstudier viser en positiv effekt af blomsterstriber på naturlige fjender, men effekten på skadedyr er vanskeligere at bestemme på grund af den komplekse dynamik gennem dyrkningssæsonen mellem naturlige fjender og skadedyr. Værdien af at fremme naturlige fjender med blomsterstriber fremgår af deres dokumenterede bidrag til prædationen på de to vigtigste bladlusarter på sukkerroer, hvilket understreger behovet for at fremme disse naturlige fjender og i fremtiden inkludere naturlige fjender i monitering og varsling. Digitale løsninger i form af LED flyvesensorer kan bruges til vurdering af virkningerne af biologisk kontrol på skadedyr og biodiversitet, men de bør suppleres med traditionelle metoder til yderligere krydsvalidering.

I to forsøg er bekæmpelse af naturligt forekommende ferskenbladlus undersøgt med forskellige insekticider og alternative midler med en enkelt behandling. Mest effekt ses med de godkendte midler Pirimor 500 WG og Teppeki. Det ikke-godkendte Carnadine viser også god effekt, mens Mavrik viser lavere effekt i de to forsøg. De ikke-godkendte midler Flipper + Dynex og Neudosan Agro udviser ikke effekt ved en enkel behandling foretaget i de to forsøg. Renol indikerer lidt effekt, mens Silwet Gold indikerer lille effekt, men Renol og Silwet Gold er kun afprøvet i et forsøg hver.

I to forsøg i 2024 med relativt milde angreb af trips er der ikke opnået sikkert merudbytte for behandling med Lamdex. I gennemsnit af fire og seks års forsøg ses der svag tendens til færre planter med skade af trips to uger efter behandling med Lamdex, men de opnåede merudbytter på 0-3 procent er ikke med sikkerhed forskellige fra ubehandlet.

Formålet med denne forsøgsaktivitet var at undersøge effekten af fire biostimulantprodukter (Ambition Algae, YaraVita Optitrac, Nuvola OR og Megafol), når de blev anvendt som tankmix med herbicidstrategier i sukkerroer.
Samtlige fire testede produkter bidrog til en signifikant reduktion af fytotoksiske skader, hvilket blev vurderet ved visuelle observationer. I forsøgsled 4, hvor grundstrategien inkluderede 2 x Centium efter fremspiring, blev der observeret fytotoksiske skader i form af klorose og hvidfarvning i et omfang på 21,0-26,7%. Ved anvendelsen af biostimulanterne Ambition Algae, YaraVita Optitrac, Nuvola OR og Megafol blev disse skader reduceret til omtrent det halve, hvilket var signifikant lavere end i led 4. Der var dog ingen signifikante forskelle mellem de fire biostimulanter indbyrdes. NDVI-målinger (Normalized Difference Vegetation Index) bekræftede resultaterne af de visuelle vurderinger ved at påvise højere NDVI-værdier i de forsøgsled, der modtog behandling med biostimulanterne. Forskellene i NDVI-værdier mellem de enkelte biostimulantbehandlinger var dog ikke signifikante.
Forsøgene viste desuden en tendens til udbytteforøgelse ved anvendelse af biostimulanter i kombination med Centium efter fremspiring. Denne tendens var dog ikke statistisk signifikant.
Det var første år, at produkterne Ambition Algae, YaraVita Optitrac og Nuvola OR blev inkluderet i NBR-forsøg, hvilket gør det nødvendigt med yderligere undersøgelser for at drage mere sikre konklusioner om deres effekt på udbyttet. Biostimulantproduktet Megafol blev derimod testet for tredje år i træk, og analyser af otte forsøg fra perioden 2022-2024 viste en gennemsnitlig, ikke-signifikant merudbytteforøgelse på 0,14 t/ha, svarende til ca. 1%. På trods af de positive resultater vurderes denne udbytteforøgelse ikke at være tilstrækkelig til at dække de økonomiske omkostninger ved anvendelsen af produktet.
Anvendelsen af biostimulanter kan blive mere relevant i fremtiden, især i et scenarie, hvor adgangen til “skånsomme” herbicider reduceres, og hvor landmændene i stigende grad må arbejde med herbicider, der har en højere grad af fytotoksisk påvirkning.

Formålet med denne forsøgsaktivitet var at afprøve nye biostimulanter i sukkerroer og vurdere deres effekt på sukkerudbyttet.
Udbytteanalysen af vekselvirkningerne mellem N-niveau og biostimulanter i NBR-forsøgene viste, at biostimulanterne BlueN (sen anvendelse), Kinsidro Grow+ i kombination med BlueN samt Stimplex resulterede i et signifikant merudbytte ved højt N-niveau i forhold til det ubehandlede led (0,57–0,65 t/ha merudbytte). Tidlig anvendelse af BlueN resulterede derimod ikke i et signifikant merudbytte, idet stigningen kun var 0,27 t/ha. Ved moderat eller lavt N-niveau blev der ikke observeret noget merudbytte ved anvendelse af biostimulanterne. Desuden var der ingen signifikante forskelle i sukkerudbyttet mellem tidlig og sen anvendelse af BlueN eller ved kombinationen med Kinsidro Grow+. NDVI-målingerne viste en tydelig respons på N-niveauerne, men ingen klar effekt af biostimulanterne.
Resultaterne fra COBRI-forsøgene viste, at effekten af BlueN og Vixeran varierede betydeligt mellem de enkelte forsøg, og at effekten generelt er usikker på tværs af de tre N-niveauer. Der blev dog observeret visse positive tendenser.
Vækstforholdene i 2024 var optimale for høj mineralisering af kvælstof i jorden, hvilket muligvis kan forklare udbyttefaldet i de ubehandlede led i både de danske NBR-forsøg og det ene belgiske forsøg ved høje N-niveauer. Med kun ét års forsøgsdata og en stor variation mellem lokaliteterne er det dog for tidligt at konkludere, om der er en reel og stabil effekt af biostimulanter på udnyttelsen af kvælstof i sukkerroer.

I begge år blev der opnået tilsvarende sukkerudbytter ved at erstatte 25% af den tildelte kvælstofmængde med kvælstof via bladgødskning. Der var dog tale om ikke-signifikante merudbytter for kvælstoftildeling i 2024 og der er derfor brug for flere forsøg, for generelt at kunne konkludere om kvælstofudnyttelsen ved bladgødskning.

I begge år blev yderligere en variant af bladgødning afprøvet. I begge tilfælde sås udbyttetab i forhold til en kvælstofstrategi baseret på 60 kg N per ha placeret + 2 x 10 kg N per ha via bladgødskning.

Supplerende forsøg i 2024 indikerer, at bladgødskning bør opstartes tidligere (maj-juni) end i ovennævnte forsøg (juni-juli).

I forsøget i 2024 indgik måling af lattergasemission. Der vil dog ikke blive draget nogen konklusioner før der foreligger flere forsøgsresultater fra kommende forsøg i 2025.

I to forsøg 2024 med angreb af alle fire svampesygdomme meldug, rust, Cercospora og Ramularia er forskellige bekæmpelsesstrategier med fungicider samt en gødningssuspension undersøgt.
I årets forsøg er højeste relative udbytte på 115 og nettoindtægt på 3.100 kr. pr. ha opnået med to behandlinger med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,55 liter Propulse pr. ha. Behandlingen har haft god effekt på rust, meldug og Ramularia og noget effekt på Cercospora. En tredje behandling med 0,5 liter Amistar Gold har ikke øget merudbyttet. To behandlinger med 0,3 liter Comet Pro pr. ha eller to behandlinger med blandingen 0,5 liter Amistar Gold + 0,55 liter Propulse pr. ha har givet lidt lavere merudbytte, men uden sikker forskel til blandingen Comet Pro + Propulse. Første afprøvning af den flydende gødningssuspension Vitalosol Gold ikke har øget merudbyttet.
Fem forsøg 2023-2024 viser, at bedste resultat er opnået med to behandlinger med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,55 liter Propulse og lidt lavere udbytte, men uden sikker forskel er opnået med blandingen 0,5 liter Amistar Gold med 0,55 liter Propulse. Halvering af dosering af en af blandingspartnerne har medført lidt lavere udbytte, men uden sikker forskel til fuld dosering.
Bekæmpelse af bladsvampe har i gennemsnit af ti års forsøg medført en udbyttestigning på 2,0 tons sukker pr. ha svarende til 13 pct. merudbytte og 3.700 kr. pr. ha i nettoindtægt.

I to forsøg 2024 er behov for svampebekæmpelse undersøgt i forhold til optagning fra september til december i to sorter med høj modtagelighed overfor rust og meldug. I forsøgene er første og anden behandling udført med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,55 liter Propulse, og tredje behandling er udført med 0,5 liter Amistar Gold pr. ha.

Forsøgsresultaterne viser generelt tydelig effekt af at svampebehandle selvom der ikke ved alle optagningstider er opnået forskel mellem antallet af behandlinger. Ved påbegyndt svampebehandling sidst i juli, og ved optagning sidst i september har en enkel behandling vist tendens til at medføre højeste nettomerudbytte. Ved optagning sidst i oktober har to behandlinger vist højeste nettomerudbytte, og ved optagning sidst i november har to til tre behandlinger været mest optimale. Ved sidste optagning først i december har tre behandlinger givet det bedste resultat.

I gennemsnit af tre forsøg 2023-2024, viser resultaterne højeste nettomerudbytte ved to behandlinger ved optagning 25. oktober, og to til tre behandlinger viser højeste nettomerudbytte ved optagning 19. november, men der er ikke sikker forskel mellem to og tre behandlinger ved begge optagningstider.

Tilvækst i forsøgene 2024 korrigeret til perioden fra 15. september til 15. december ligger på 22 pct., hvilket er noget lavere end målt i forsøgene 2006-2010, der korrigeret ligger på 34 pct. i gennemsnit.