Publikationer

En ændring af rækkeafstanden fra 50 til 30 cm øgede sukkerudbyttet med fire procent i gennemsnit og maksimalt med fem procent (forsøget i 2018). Øgningen i sukkerudbyttet var tydeligst for en plantebestand på omkring 80.000 planter/ha, hvilket er den plantebestand, der anbefales i praksis, og ikke for en plantebestand på omkring 100.000 planter.

Der var ingen signifikante effekter af at øge plantebestanden fra omkring 80.000 til omkring 100.000.

Både for tidlig (21. marts) og for sen såning (20. april) medførte udbyttetab på 7-17 procent i forhold til såning 9. april.

Direkte såning på volde er en alternativ dyrkningsform under afprøvning og udvikling. Metoden medførte et udbyttetab på 12 procent.

Det vurderes, at vandindholdet i jorden ved et tidligt så-tidspunkt var mere favorabelt ved dyrkning på volde end ved den traditionel dyrkning.

I tre forsøg med sorterne Lombok og Davinci er to behandlinger med fungiciderne Opera, Maredo 125 SC, Comet Pro, Amistar Gold samt Mastana 500 undersøgt i forskellige doseringer. Desuden er tilsætning af additiverne Thiopron, Curvit og UPL7550 undersøgt.

Meldug og rust har været de dominerende bladsvampe i forsøgene i 2018. Den ofte anvendte strategi i praksis med Opera i to behandlinger med 0,25 eller 0,50 liter pr. ha, har i årets forsøgsgennemsnit øget udbyttet med 10 og 13 pct. i forhold til ubehandlet. Af godkendte svampestrategier undersøgt i forsøgene er der tendens til, at højeste nettomerudbytte er opnået med to behandlinger med 0,50 liter Opera pr. ha samt, at tilsætning af 5 liter Thiopron pr. ha i første behandling har øget nettoindtjeningen yderligere.

Gennemsnit af resultater fra flere års forsøg med varierende smittetryk af bladsvampe viser højeste nettomerudbytte med to behandlinger med 0,25 eller 0,50 liter Opera pr. ha, der giver 9-11 pct. merudbytte og ca. 1.500 kr. pr. ha i netto. Iblanding af Thiopron er rentabelt, hvor der har været kraftige meldugangreb.

Effekt på skadedyr og udbytte er undersøgt i to forsøg 2018, hvor bejdsning med Gaucho og Force er sammenlignet og effekt af supplerende behandlinger med Karate, Teppiki og Biscaya er undersøgt. De klimatiske betingelser har i 2018 sikret en hurtig fremspiring, hvilket har reduceret perioden hvor roerne er særlig skrøbelige overfor jordboende skadedyr. De jordboende skadedyr har derfor ikke været de primære skadegørere i årets forsøg, derimod har sorte bedebladlus påvirket udbyttet.

I forsøgene har godt halvdelen af planterne i ubehandlet vist angreb fra runkelroebiller og/eller andre jordboende skadedyr. Dog har angrebsgraden været mild, hvor størstedelen af de angrebne planter har haft 1-2 bid pr. plante.
Grundet den lave angrebsgrad er der ikke sikker forskel i endeligt plantetal mellem ubehandlet og behandlet led. Forsøgene viser en tendens til, at Gaucho bejdsning giver højere effekt mod runkelroebiller sammenlignet til Force bejdsning med supplerende sprøjtning. De to sprøjtestrategier med hhv. Karate efterfulgt af Biscaya samt to behandlinger med Karate indikeres at opnå samme effekt på jordboende skadedyr.

Den varme og tørre sommer i 2018 har givet gunstige forhold for lus. I forsøgene på Lolland og Falster har der været en infektion af sorte bedebladlus i henholdsvis 5 og 7 uger. I ubehandlede parceller har der i gennemsnit af de to forsøg været 22 sorte bedebladlus pr. plante inden tredje insekticidsprøjtning (før T3) rettet mod lus, ved T3+9 dage er der fundet 73 sorte bedebladlus pr. plante. I forsøg 842 på Falster hvor populationen fortsatte udviklingen har der ved sidste tælling T4+20 i gennemsnit været 607 lus pr. plante. Force bejdsning alene har i forsøgene ikke opnået en sikker reduktion af antal lus pr. plante. Force bejdsning viser dog ved en tendens til færre lus, hvilket sammen med beskyttelsen under fremspiring mod
jordboende skadedyr, har resulteret i et økonomisk merudbytte på 412 kr. pr. ha. Gaucho bejdsning har statistisk sikkert reduceret antal lus pr. plante til og med T4+20 dage i forhold til
ubehandlet. Gaucho’s effektive beskyttelse har resulteret i forsøgets højeste økonomiske merudbytte på 2.142 kr. pr. ha.
Alle tre sprøjtestrategier både med og uden Force bejdsning viser en sikker reduktion i antal lus pr. plante. Højeste effekt er fundet ved 3*0,3 kg/ha Karate efterfulgt af 0,3 kg/ha Pirimor med kun 6 lus pr. plante ved T4+20 dage, hvilket har sikret et økonomisk merudbytte på hhv. 62 kr. og 955 kr. pr. ha på ubejdset og Force bejdset frø.
Sprøjtestrategien med 0,3 kg/ha Karate efterfulgt af tre gange 0,4 l/ha Biscaya har både som gennemsnit af de to forsøg, og i den senere tælling i forsøg 842 vist samme niveau af lus som i Gaucho behandlet led uden supplerende sprøjtninger. Strategien har resulteret i et økonomisk merudbytte på 1.104 og 1.755 kr. pr. ha.
Sprøjtestrategien med to gange 0,3 kg/ha Karate efterfulgt af to gange 0,14 kg/ha Teppeki, har trods effektiv reduktion i antal lus pr. plante, vist et varierende økonomisk udbytte med og uden Force bejdsning på hhv. 1.493 og -29 kr. pr. ha.
Overordnet set har bejdsning med Gaucho givet det bedste resultat i de to forsøg, hvor bedebladlus har været det dominerende skadedyr. Bedste alternativ hertil indikeres ved Force bejdsning med supplerende sprøjtninger med Karate og Biscaya, samt ubejdset med supplerende sprøjtninger med Karate og Teppiki. Der er i dette forsøg fundet ganske få grønne ferskenbladlus, disse har ikke medført nogle egentligt pletter med virus gulsot. Virus gulsot har derfor ikke haft indflydelse på udbyttet.

Herbicidstrategier med ny dosering af Nortron, behandlinger uden Betanal og Betanal Power, Command efter fremspiring samt høje Safari doseringer er undersøgt i to markforsøg. Resultater indikerer, at snerlepileurt er bekæmpet mest effektivt, når behandling med Nortron er påbegyndt tidligt i T1 i modsætning til T2. Behandlinger uden Betanal og Betanal Power har medført 3-5 gange mere ukrudtsdækning end behandlinger, hvori de to midler indgår. I strategier uden Betanal og Betanal Power har en øget dosering af Command og Safari kun i et forsøg vist tendens til forbedret effekt, men opnår ikke samme høje effekt, som når Betanalprodukterne er med i strategierne. Command anvendt på roeplanter har i det ene forsøg givet lidt forøget effekt mod snerlepileurt i sammenligning til Command tildelt før fremspiring.

Herbicidstrategier til bekæmpelse af spildraps er undersøgt i to forsøg, hvoraf der var forekomst af raps i et forsøg og kraftig fytotoksicitet i det andet forsøg.
Resultater fra et forsøg viser ikke tydeligt effekt af Command før fremspiring, men indikerer at tidligt påbegyndt Nortron i T1 virker bedre mod raps end senere påbegyndt i T2. Der er måske en tendens til at, hvor Safari er tildelt to gange i T3 og T4 med 7,5 gr, opnås der bedre effekt end en enkelt behandling med 15 gr. Resultaterne af det andet forsøg indikerer, at ved skorpedannelse under fremspiring bør behandling med Command før fremspiring undlades, og desuden må det overvejes om første ukrudtsbehandling skal udsættes nogle dage.

Effekten af ukrudtsbehandlinger udført i et bånd i rækken og mellem rækkerne kombineret med radrensning er afprøvet med rækkebehandling af en klassisk strategi samt mellem-række behandlinger med Command, Boxer og DFF. Behandlingerne har reduceret ukrudt i rækkerne svarende til 88-99 pct. effekt. Behandlingerne har medført fytotoksiske symptomer, der er overkommet midt i juli. Udbytte er målt uden tydelig relation til fytotoksicitet.

Året 2018 ser vi rekordhøje niveauer både for soltimer og temperatur samtidig med, at der manglede mange millimeter nedbør i vækstsæsonen. Ser vi på kalenderåret 2018 har varmemængden været omkring 23 pct. højere samtidigt med, at året er 17 pct. tørrere end normalen (1961-1990). Sammenlignet med gennemsnittet for perioden 2006-2015 har antallet af solskinstimer været 10 pct. flere og mod normalen hele 28 pct. flere. Det var et ekstremt solrigt år og hvis roerne ikke havde manglet vand, ville det have været et rekordår med udbytter langt højere end 2014. Dyrkere i vores område med mulighed og kapacitet til at vande roerne har høstet legendariske udbytter, i mange tilfælde langt over 20 tons sukker per hektar. Trods højere omkostninger og mange arbejdstimer bliver det en god forretning. Ifølge DMI’s landsdækkende statistik er dog nedbørssum på årsbasis ikke så ekstrem lav, men klart er, at de tørkeramte måneder maj, juni og juli resulterer i katastrofe for mange avlere og især i roeområdets vestlige egne. I gennemsnit på årsbasis fik Lolland og Falster hele 25 pct. mindre nedbør end normalt (1961-1990) og Sjælland i gennemsnit 20 pct. mindre nedbør.
Året startede med underskud af nedbør og overskud af solskin med få snedækkedøgn. Men så kom en koldere og meget solfattig marts måned. En måned med mange frostdøgn og en del sne også i roedyrkningsområderne. Det blev en kølig påske også med sne mange steder og roesåningen kom i gang forholdsvis sent. Middelsådatoen er registreret til 18. april, hvilket er klart senere end normal middelsådato i senere tid (2017: 7. april). Men så kom det varme vejr. Årets første sommerdøgn blev registreret allerede 19. april. I landet som helhed blev temperaturen hele 2,7 ⁰C over normalen (1961-1990) og 0,7 ⁰C over tiårsgennemsnittet for 2006-2015.
Fremspiring og etablering har generelt været god, men det til trods lukkede de fleste marker først rækkerne til Sankt Hans eller straks efter på grund af tørken. Det solrige og tørre vejr har resulteret i, at roerne satte meget mindre top i år. En lille top giver en ulempe over for ukrudt, men planten udnytter ressourcerne bedre og kan mere effektivt danne sukker.
Efter en tør sommer har efteråret bidraget med betydeligt mere nedbør, og mange steder har optagningsforholdene været decideret våde, hvilket har betydet en lav renhed både i praksis og i forsøgene.
Generelt har sukkerindholdet været lavt i roerne i år. Årsagerne er sandsynligvis en kombination af færre solskinstimer, roer med stor top at forsørge og måske vigtigst et vådt og varmt efterår som ikke har fremmet lagringen af sukker i roden.
Efter store underskud af nedbør og meget høje temperaturer henover sommeren kom så regnen midt i august, hvilket satte gang i roerne igen. Sommeren fortsatte i september og første halvdel af oktober med tørvejr, masser af solskin og temperaturer i mange dage omkring 20 °C. Så efter at roerne begyndte at vokse igen og satte nye blade, er sukkerindholdet støt stigende siden kampagnestarten ultimo september. Renheden er i starten af sæsonen (september-oktober) markant over gennemsnittet for perioden på 93,2 pct. og sluttede på 91,6 pct., hele 2,7 pct. over femårsgennemsnit (2013-2017).