Publikationer

Indledende forsøg 2019-2022, hvor udvikling af bladsvampe blev undersøgt i forsøg med kunstigt etablerede biomasseforskelle, viste at især udvikling af rust påvirkes af roeplanternes biomasse/NDVI. I tre stribeforsøg 2023-2024 er effekt af at graduere fungicidtildeling baseret på NDVI sammenlignet med ensartet tildeling. Der er i forsøgene målt samme udbytte ved de to typer af tildeling og dermed er der ikke opnået udbyttegevinst ved at graduere. Dybere analyse af bladsvampeudviklingen i forsøgsmarkerne i 2024 indikerer at omfordelingen har en effekt på angreb af Cercospora. Flere undersøgelser på området er påkrævet.

Der har været stor aktivitet af skadevoldende insekter i roemarkerne i 2025. De nyfremspirede planter blev angrebet af trips, derefter fulgte bedefluelarver med første og anden generation, og samtidigt dukkede bedebladlus og ferskenbladlus også op. Derudover er der i flere marker i 2025 set spredte angreb af bedeskimmel.

Tidlig såning samt tørre og solrige vejrforhold medførte angreb af trips på planternes kimbladstadie i roemarker især på Midt- og Vestlolland. Tripsene skadede kimstænglerne, som blev mørke og indsnørede ved jordoverfladen. Der blev også set skader på blade og hjerteskud. Sidst i april kunne de første æg af bedefluer ses, og forekomst af larvernes minering på relativt mildt niveau, var ret udbredt i første generation i dyrkningsområdet. Anden generation af bedefluer blev især set ved kystnære marker. Tredje generation var relativ mild. I midten af maj blev de første sorte bedebladlus registreret i roemarkerne, og midt juni var bekæmpelsestærsklen nået i en del marker. I maj blev der observeret mange nyttedyr. Midt i juni blev bekæmpelsestærsklen for ferskenbladlus overskredet i enkelte marker. I slutningen af juni steg forekomsten af både sorte og grønne bladlus, men naturlige fjender som svampe og snyltehvepse begyndte samtidig at reducere populationerne. Efterfølgende i august og september blev der kun fundet få mindre pletter af virusgulsot i roemarkerne. Ud over insekter blev der også fra sidst i maj observeret udbredte, men punktvise mindre angreb af bedeskimmel

I 2025 er den første bederust observeret usædvanligt tidligt, allerede 8.-10. juli og set på Lolland og Vestsjælland. Rust har derefter udviklet sig frem til optagning med højt smittetryk. Cercospora-bladplet er observeret fra sidste uge i juli og har udvist mere udbredte og højere angreb end hidtil set i vores dyrkningsområde. Ramularia-bladplet er også observeret med højere angreb end sædvanligt og med variation mellem marker. Angreb af meldug er set lokalt og generelt på svagt niveau.

I tre forsøg 2025 med angreb hovedsageligt af bederust og Cercospora-bladplet, er forskellige bekæmpelsesstrategier med fungicider undersøgt.
To behandlinger med blandingen 0,3 liter Comet Pro + 0,3 eller 0,5 liter Proline pr. ha har vist den bedste effekt mod rust og Cercospora og det højeste merudbytte på 17 pct. samt nettoindtægt på ca. 3.600 kr. pr. ha. Blanding mellem 0,5 liter Amistar Gold og 0,5 liter Proline har også vist gode resultater med 16 pct. merudbytte og 3.332 kr. pr ha i nettoindtægt.
Blandt ikke-godkendte midler viser Serenade ASO tilsat til blandingen Comet Pro og Proline ikke øget effekt. Behandling med Maxentis har medført resultater på niveau med Amistar Gold. Iblanding af Stavento til Maxentis har medført en smule forbedret merudbytte.
Tre og fire års forsøg viser lidt højere nettoindtægt ved to behandlinger med 0,3 liter Comet Pro i forhold til 0,5 liter Amistar Gold. I gennemsnit af 11 års forsøg har bladsvampebekæmpelse med to behandlinger med 0,3 liter Comet Pro medført 13 pct. i merudbytte og ca. 3.000 kr. pr. ha i nettomerindtægt.
For at forsinke resistensudviklingen hos meldug og Cercospora mod strobiluriner, triazoler og andre fungicider, anbefales behandling med svampemidler med flere virkemekanismer eller behandling med blandinger af forskellige virkemekanismer.

I to forsøg med tidlig såning og angreb af trips er insekticidbehandling på kimbladstadiet og første sæt løvblade undersøgt. I det ene forsøg med kraftige symptomer på kimstænglen er der målt 2-5 pct. merudbytte for behandling med Lamdex uden sikker forskel til ubehandlet. I det andet forsøg med svagere symptomer, og især på bladene, er der målt 0-4 pct. merudbytte uden sikker forskel til ubehandlet.  I gennemsnit af de to forsøg 2025 medfører Lamdex merudbytter på 1-2 pct. uden sikker forskel til ubehandlet. De ikke-godkendte midler Mavrik og Leaxo viser 2-4 pct. merudbytte uden sikker forskel til ubehandlet. I gennemsnit af ni forsøg i 2019-2025 og syv forsøg 2021-2025, hvor trips er bekæmpet med en eller to sprøjtninger med Lamdex eller Mavrik er der opnået merudbytte på 1-2 pct. uden sikker forskel til ubehandlet.

I to forsøg er bekæmpelse af naturligt forekommende fersken- og bedebladlus undersøgt med insekticider og alternative midler med en enkelt behandling. Mod begge typer bladlus ses der god effekt af Teppeki, og mod ferskenbladlus god effekt også af Carnadine (Carnadine ikke testet mod bedebladlus). Blandt alternative midler indikeres lidt effekt af Sprutzit Neu mod begge bladlusarter, samt af Silwet Gold og Siltac SF. I det ene forsøg er der efterfølgende set spredte pletter med virus gulsot.

I to forsøg er 1., 2., og 3. generation af bedefluelarver behandlet. Angrebene har været forholdsvise milde med 54-99 pct. angrebne planter med æg 4-17 æg pr. plante resulterende i 9-18 pct. mineret plantevæv i ubehandlet.  Der er generelt svage tegn på effekt af behandlingerne set på resulterende mineret bladvæv.  Der er ikke opnået sikre forskelle i målt merudbytte mellem behandlingerne og til ubehandlet, selvom der i det ene forsøg ses tendens til lidt merudbytte efter behandling med Lamdex og Carnadine.

Baseres på nyeste erfaringer angives en ny bekæmpelsestærskel til kommende sæson: Bekæmpelse iværksættes på planter, frem til 8-bladstadiet, når antal æg overstiger kvadratet af antal løvblade, og der ses begyndende minering. For eksempel: 4 løvblade → 4 x 4 = 16 æg pr. plante.